Lokalplan for ”Badevej 2-4 i Helsingør” er vedtaget

Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af eksisterende byggeri, samt opførelse af 15 almene boliger og 15 private boliger fordelt på 4 byhuse.

Hvorfor denne plan?

Domea har erhvervet matr. nr. 36p samt 84c, Badevej 2-4 med henblik på opførelse af 30 boliger. Helsingør kommune har givet tilsagn om opførelse af 15 almene boliger under forudsætning af at der også opføres 15 private boliger.

Bebyggelsen vil blive opført, som 4 store byhuse i 3 etager med et samlet etageareal på ca. 3000 m2. Boligstørrelserne varierer fra 2 rums på ca. 70 m2 til 3 og 4-rumsboliger på omkring 100-105 m2. Bebyggelsesprocenten bliver 85. Bebyggelsesprocenten er ved det eksisterende byggeri 90.

Byhusenes arkitektur og skala respekterer bebyggelsesstrukturen i området. Facader udføres i en kombination af murværk, pudsede overflader og et andet materiale fx træ.. Tage udføres som flade tage.

Vejadgang til boligerne etableres med overkørsel fra Gl. Banegårdsvej, der anlægges en samlet parkeringsplads med 30 pladser.

Her kan du se den vedtagne lokalplan

Har du spørgsmål til lokalplanen er du velkommen til at henvende dig til arkitekt Mette Galtt på mga53@helsingor.dk eller tlf. 49 28 24 98

Klagevejledning

Du kan se klagevejledning her til højre i den går boks.

Ønsker du at klage skal dette ske senest den 25. oktober 2016.

Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen, det vil sige senest den 27. marts 2017.