Nedlæggelse af sidevejen Højvangen 15-19

Helsingør Kommune har som vejmyndighed besluttet at indlede procedure for nedlæggelse af den offentlige vej Højvangen 15-19.

Helsingør Byråd har truffet principbeslutning om vejens nedlæggelse. Dette skete den 23. februar 2015. Forinden den endelige beslutning træffes, skal vejnedlæggelsen i offentlig høring i 8 uger fra principbeslutningen er truffet.

Sidste frist for at komme med bemærkninger er onsdag den 29. april 2015.

Indsend dine bemærkninger

Høring

Hvis den endelige beslutning træffes udgår den offentlige vej Højvangen 15-19 som færdselsareal. Det nedlagte vejareal skal matrikuleres med samme ejer som de øvrige to nævnte matrikler.

De berørte matrikler er 3æ og 3z begge Mørdrup by, Mørdrup samt en del af vejmatriklen 7000x (den del der nedlægges). De tre nævnte matrikler får samme ejer. Se kort:

Hoejvangen Kort

Af Vejlovens § 90 fremgår det:

Stk. 2. Vejen skal opretholdes helt eller delvis som vej, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Stk. 5. Vejbestyrelsens påtænkte beslutninger efter stk. 1-4 skal kundgøres i de stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Ejere og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig underrettes om denne. Kundgørelsen mv. skal indeholde oplysning om bestemmelserne i stk. 2 og 6 samt § 91.

Stk. 6. Agtes vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for vejbestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen bør opretholdes i medfør af stk. 2. Afviser vejbestyrelsen krav herom, kan afgørelsen kræves indbragt for de i §§ 57 og 58 nævnte taksationsmyndigheder inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 91. Såfremt der ikke i medfør af § 90 træffes bestemmelse om opretholdelse af en nedlagt offentlig vej som privat, skal vejarealet, uanset fra hvilke ejendomme det er erhvervet, delt efter vejens midtlinje, tilbydes ejerne af de til vejen grænsende ejendomme for overtagelsesbeløb, der fastsættes af vejbestyrelsen.

Hvis du har væsentlige indsigelser mod vejens nedlæggelse, bedes du sende dine bemærkninger til Center for By, Land og Vand senest onsdag den 29. april 2015.

Indsend dine bemærkninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til Center for By, Land og Vand på 49 28 28 28 eller til blv@helsingor.dk

Efter fristens udløb vil Center for By, Land og Vand træffe endelig afgørelse i sagen.