Enfamiliehus og tilbygning

Når du ønsker at bygge nyt, eller ændre anvendelse af en bygning, skal du eller en rådgiver altid søge om det.

Når du søger om byggetilladelse

Du skal undersøge, hvad der gælder for din ejendom, og søge om byggetilladelse hos Helsingør Kommune. Få hjælp til dit projekt og dit ansøgningsmateriale på Byg og Miljø. 

Byg og Miljø

Sørg for at få udarbejdet alle de nødvendige tegninger til dit projekt:

  • situationsplan
  • plantegning
  • tværsnit af bygningen med materialebeskrivelse
  • facadetegninger med højdeangivelser
  • afløbsplan
  • eventuel ansøgning om nedsivning eller jordvarme 

Nødvendige tegninger og oplysninger til din ansøgning

Hvis dit byggeri er af begrænset kompleksitet jf. Byggeloven og Bygningsreglementet skal det fremgå af din ansøgning. Du kan se mere om byggeri af begrænset kompleksitet ansvar i Bygningsreglement 2010 kapitel 1, om byggeretten i kapitel 2, og om dit ansvar i den forbindelse.

Husk også at søge om tilladelse, hvis du ønsker at etablere en ny overkørsel eller at ændre den eksisterende.

Før du går i gang

Når kommunen har alle de nødvendige oplysninger, behandler vi din sag. Det kan være en god ide at få en rådgiver, som påtager sig opgaven med at sikre, at byggeriet lever op til lovgivningen, og som kan hjælpe dig med at udarbejde det nødvendige materiale.

Husk at underskrive og indsende jeres "Teknisk erklæring"

Når du færdigmelder byggeriet, skal du eller din rådgiver indsende en erklæring om at byggelovgivningen er overholdt, og at der er vedlagt den nødvendige dokumentation for at de tekniske bestemmelser er overholdt.

Teknisk erklæring

  


Book en byggesagsbehandler

Tag en forhåndsdialog med os, inden du sender en byggeansøgning, da det kan betyde, at du får din tilladelse hurtigt.
Se videoguiden. Opstår der problemer med den digitale booking, kan du gennemføre bookingen via telefon 49 28 28 28.

Se videoguide - book en byggesagsbehandler
Tegninger

Det er vigtigt, at du sender korrekte tegninger og oplysninger med fra starten. Så får du hurtigere din afgørelse.

Se vejleding til tegningsmateriale
Søg i Ejendomsarkivet

Du kan finde bygningstegninger, tidligere byggetilladelser og anmeldelser, oplysninger om olietanke og visse miljøsager på ejendomme i Helsingør Kommune, når du søger i det elektroniske Ejendomsarkiv. 

Gå til ejendomsarkivet

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk