Før du går i gang
Du skal undersøge, om der er en lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom.
Når du søger om byggetilladelse
Du skal beskrive det byggearbejde, du ønsker at udføre, og oplyse om bebyggelsesprocent, anvendelse, materialer, konstruktioner, brandklasse og eventuelt om opvarmningsform. Du skal også oplyse, om der er deklarationer som fx byggelinjer på din ejendom – det kan du undersøge på tinglysning.dk
Send de nødvendige tegninger og oplysninger med
Sammen med ansøgningen skal du sende følgende tegninger, som skal være i målestoksforhold, målfaste og forsynet med målangivelser og koter:
- Situationsplan.
- Plantegning.
- Facadetegninger med højdeangivelser.
- Eventuel ansøgning om nedsivning eller jordvarme.
En rådgiver kan hjælpe dig
Det kan være en god ide at få en professionel rådgiver, arkitekt, ingeniør eller konstruktør, som sikrer sig at byggeriet lever op til lovgivningen. Rådgiveren kan også hjælpe dig med at lave de nødvendige tegninger.
Reglerne for byggeri findes i Bygningsreglementet 2018
Har du et hurtigt spørgsmål?
Du kan ringe til vores byggesagsbehandlervagt på telefon 49 28 25 79 i tidsrummet:
Mandag: 10-14
Tirsdag: 10-14
Onsdag: lukket
Torsdag: 10-14
Fredag: 10-12