Sommerhus og tilbygning

Når du vil bygge et sommerhus, bygge til eller om i dit sommerhus, skal du søge om byggetilladelse hos Helsingør Kommune gennem Byg og Miljø

Før du går i gang

Du skal undersøge, om der er en lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom.

Når du søger om byggetilladelse

Du skal beskrive det byggearbejde, du ønsker at udføre, og oplyse om bebyggelsesprocent, anvendelse, materialer, konstruktioner, brandklasse og eventuelt om opvarmningsform. Du skal også oplyse, om der er deklarationer som fx byggelinjer på din ejendom – det kan du undersøge på tinglysning.dk

Gå til Byg og Miljø

Send de nødvendige tegninger og oplysninger med

Sammen med ansøgningen skal du sende følgende tegninger, som skal være i målestoksforhold, målfaste og forsynet med målangivelser og koter:

  • Situationsplan.
  • Plantegning.
  • Facadetegninger med højdeangivelser.
  • Eventuel ansøgning om nedsivning eller jordvarme.

En rådgiver kan hjælpe dig

Det kan være en god ide at få en professionel rådgiver, arkitekt, ingeniør eller konstruktør, som sikrer sig at byggeriet lever op til lovgivningen. Rådgiveren kan også hjælpe dig med at lave de nødvendige tegninger.

Reglerne for byggeri findes i Bygningsreglementet 2018

Har du et hurtigt spørgsmål?

Du kan ringe til vores byggesagsbehandlervagt på telefon 49 28 25 79 i tidsrummet:

Mandag: 10-14
Tirsdag: 10-14
Onsdag: lukket
Torsdag: 10-14
Fredag: 10-12

 

Book en byggesagsbehandler

Tag en forhåndsdialog med os, inden du sender en byggeansøgning, så din ansøgning bliver så god som mulig.

Book din forhåndsdialog
Tegninger

Det er vigtigt, at du sender korrekte tegninger og oplysninger med fra starten. Så får du hurtigere din afgørelse.

Se vejledning til tegningsmateriale
Digitalt kort over Helsingør

For at få oplysninger om hvad der gælder for netop din ejendom, skal du søge på din adresse og aktivere de forskellige "lag" i venstremenuen.

Helsingør kort
Søg i Ejendomsarkivet

I det elektroniske Ejendomsarkiv kan du finde:

Bygningstegninger, tidligere byggetilladelser og anmeldelser, oplysninger om olietanke og visse miljøsager på ejendomme i Helsingør Kommune

Gå til ejendomsarkivet

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk