Ejendomsavancebeskatning

Læs om ejendomsavancebeskatning i forbindelse med salg af en ejendom.

Hvis din grund kan udstykkes til ny selvstændig bebyggelse, kan SKAT kræve, at du skal betale skat af et eventuelt provenu ved salg, også kaldet ejendomsavancebeskatning. Du skal selv redegøre for de forhold, som måtte være en hindring for en udstykning.

I forbindelse med salget af din ejendom kan du bede om en udtalelse fra Helsingør Kommune. Udtalelsen kan SKAT bruge til den videre sagsbehandling i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

Helsingør Kommune kan kun udtale sig om udstykningsmulighed for ejendommen efter de arealkrav, der er nævnt i kommuneplan, eventuel lokalplan, byggelov og servitutter, hvor kommunen har påtaleret. Hvorvidt en udstykning er mulig eller forhindret i forhold til anden lovgivning, kan vi kun afgøre på baggrund af et konkret udstykningsforslag.

Anmod om udtalelse til ejendomsavancebeskatning

Anmod om udtalelse til ejendomsavancebeskatning

Sagsbehandlingstiden er cirka 5-10 arbejdsdage. Er du ikke ejer, skal du have en fuldmagt fra ejer for at få en udtalelse. Er du ejendomsmægler, så accepterer vi en underskrevet formidlingsaftale.

Beregning af ejendomsavancebeskatning

Helsingør Kommune har ingen indflydelse på, hvordan hvordan SKAT beregner ejendomsavancebeskatningen. Har du spørgsmål til, hvordan ejendomsavancebeskatningen beregnes, skal du kontakte SKAT.

Generelle regler for udstykning

De generelle regler er:

  • Bygningsreglementet kræver, at grunde der udstykkes til bebyggelse med enfamiliehuse, skal have en størrelse på mindst 700m² eksklusiv vejareal.
  • Bygningsreglementet kræver, at grunde der udstykkes til bebyggelse med sommerhuse, skal have en størrelse på mindst 1200m² eksklusiv vejareal.

Ejendommen kan være omfattet af en lokalplan eller deklaration, der fastsætter andre krav til grundstørrelsen eller som måske helt forhindrer en udstykning.

Center for By, Land og Vand

Prøvestensvej 52
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: blv@helsingor.dk