Skriv dit barn på venteliste

For at få en plads i en daginstitution, SFO eller klub i Helsingør Kommune skal du skrive dit barn på venteliste via Digital Pladsanvisning.

Skriv dit barn op - Digital Pladsanvisning

Den dato du skriver dit barn på ventelisten er lig anciennitetsdatoen til dine ønskeinstitutioner. Du kan anføre max. tre institutioner. Dine ønsker kan ikke prioriteres. Du skal angives en behovsdato. Vi tager hensyn til søskende, hvis I ønsker det.

Er dit barn adopteret, kan du skrive barnet op fra den dato, hvor det første officielle dokument med dit barns navn og fødselsdato foreligger. Kontakt Pladsanvisningen, når dokumentet foreligger.

Børn, der er født i udlandet af udstationerede forældre, kan skrives op efter de samme regler, som gælder for herboende forældre. Forældrene skal inden udstationeringen have boet i Helsingør Kommune. Der kræves dokumentation for udstationeringen.

Benytter dit barn ikke et pasningstilbud, vil dit barn blive tilbudt en plads senest fire uger efter din behovsdato.

Du kan ikke medtage anciennitet fra anden kommune.

Hvis du skriver dit barn op, og dit barn får en plads i en integreret institution, som vuggestuebarn, kan dit barn fortsat stå opskrevet til en børnehave, hvor aldersgruppen er fra to eller tre år til skolestart.

Pladsanvisningen

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Tlf.: 49 28 27 37
E-mail: Skriv sikkert til Pladsanvisningen