Skolebestyrelser

Valg til skolebestyrelserne 2018

Vil du ha’ indflydelse på skolens retning og værdier? Så er det måske noget for dig at stille op til skolebestyrelsesvalget, der afholdes i 2018. Kontakt skolelederen på dit barns skole, hvis du ønsker at stille op.

Her kan du læse om skolebestyrelsens arbejde (folder)

Alle kommunens skoler holder valgmøder, hvor du kan blive klogere på de regler, der gælder for valget. Se den enkelte skoles hjemmeside for information om tid og sted. 

Hvis der kun er én valgliste på en skole, bliver der fredsvalg, og dermed afholder denne skole ikke valg. Er der derimod flere valglister, skal der afholdes valg.

Valget foregår elektronisk (med NemID) og link til afstemningen vil kunne findes på skolernes hjemmeside.

 

Skolebestyrelsens sammensætning

Skolebestyrelserne er sammensat af forældre, elever, medarbejdere og som noget nyt repræsentanter for det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner eller foreninger.

Sammensætning og antal af medlemmer afhænger af, hvor mange afdelinger den enkelte skole har, men alle skolebestyrelser skal have et flertal af forældrerepræsentanter.

På skoler med forskudte valg skal der både vælges medlemmer med en valgperiode på 4 år og medlemmer med en valgperiode på 2 år. Der vil komme nærmere information fra skolen.

Yderligere information om valget til skolebestyrelsen kan ses på skolernes hjemmesider. 

Oversigt over skolerne i Helsingør Kommune

 

Valget til skolebestyrelsen afholdes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014.