Støtte til ledsagelse, merudgifter eller BPA

Hvis du har en funktionsevnenedsættelse kan du måske have behov for ledsagelse, BPA eller støtte til merudgifter.

Ansøg om ledsageordning

Du kan ansøge om ledsageordning hos kommunen, som afgør, om du kan få ledsageordning. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Hvis du skal ansøge som partsrepræsentant, skal du kontakte kommunen”.

Hvem kan søge om ledsageordning?

Er du mellem 12 og 67 år, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge kommunen om en ledsageordning. Hvis du har fået tildelt ledsageordningen, inden du er fyldt 67 år, kan du fortsat benytte ordningen, når du er fyldt 67 år.

Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet. Du søger i kommunens. Brug den digitale løsning 'Ansøg om ledsageordning'.

Du kan læse mere om ledsagelse i praksisnyt fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

Større behov for hjælp i hverdagen - BPA

Hvis du er over 18 år og har et større behov for assistance i hverdagen, skal du søge kommunen om borgerstyret personlig assistance.

Du kan selv vælge din ledsager

Du har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager. Dog må det ikke være en forælder, en ægtefælle, eller et lignende nærtstående familiemedlem.

Din ledsager skal helst have interesse eller erfaring i at arbejde med personer med handicap. Ved valg af ledsager, bliver der også lagt vægt på, at du og ledsageren har fællesinteresser. Kommunen skal godkende og ansætte din ledsager.

Op til 15 timers ledsagelse om måneden

Ledsageordningen betyder, at du kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, du selv bestemmer.

Det er muligt at "gemme" de 15 månedlige timer i højst seks måneder. Det vil sige, at du inden for en periode på seks måneder maksimalt kan spare 90 timer sammen. Du kan dog ikke bruge dine ledsagetimer på forskud.

Ansøg om tilskud til ledsagerens udgifter

Hvis du ønsker at tage din ledsager med i biografen, til koncert eller lignende, skal du selv dække omkostningerne. Det gælder også udgifter til din ledsagers transport.

Kommunen kan dog yde et årligt tilskud på 937 kr. (2021), som skal dække din ledsagers udgifter. Beløbet bliver udbetalt én gang årligt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter.

Kommunen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave betale udgifter til din ledsagers lokaltransport. Hvis det er nødvendigt, at din ledsager er ved din side hele tiden, kan kommunen vælge at betale din ledsagers udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser.

Der er desuden mulighed for at søge om ledsagerkort til DSB, herunder til en række kulturinstitutioner. Læs mere på borger.dk om ledsagerkort til DSB, og hvor du kan søge det.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH, kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

Merudgifter

Hvem kan søge om tilskud til merudgifter?

Du kan få dækket merudgifter, som er direkte forbundet med et varigt fysisk eller psykisk handicap, hvis:

  • du er mellem 18 år og folkepensionsalderen
  • har udsat/opsat din folkepension
  • du får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Får du førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, kan du ikke få ydelser efter servicelovens § 100, medmindre du får kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96.

Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse:

  • hvis konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse
  • som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Du kan få dækket dine nødvendige merudgifter uanset din boform, dvs. også selv om du fx bor i bofællesskab eller i botilbud.

Hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan du finde mere information om, hvem der kan søge og på hvilke betingelser.

Hvilke udgifter kan være nødvendige merudgifter?

Kommunen kan yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved din daglige livsførelse. Det kan være mange typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du har pga. din varige nedsatte funktionsevne.

Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet:

  • medicin
  • kørsel i forbindelse med uddannelse/arbejde/behandling/fritid
  • særlige kurser
  • håndsrækninger
  • ekstra vask

Det er vigtigt, at du tænker godt igennem, hvilke merudgifter du har, inden du søger om økonomisk hjælp.

Ansøg om tilskud til merudgifter

Du kan ansøge om dækning af merudgifter hos kommunen, som afgør, om du kan få dækket merudgifter. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Hvis du skal ansøge som partsrepræsentant, skal du kontakte kommunen.

Du kan både ansøge om løbende udgifter og enkeltudgifter.

Du skal dels dokumentere din funktionsnedsættelse, og dels dokumentere eller sandsynlig-gøre, at det medfører ekstraudgifter for dig.

Som hovedregel skal du søge først.

Hvor meget kan jeg få i tilskud til merudgifter?

Din merudgiftsydelse udmåles ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte eller dokumenterede, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse.

For at du kan komme ind i ordningen, skal du sandsynliggøre nødvendige merudgifter på mindst 567 kr. pr. måned (2021). Det bliver kaldt minimumsgrænsen. Det gælder både de løbende udgifter og enkeltudgifter. Hvis du opfylder betingelserne, bestemmes tilskuddets størrelse ud fra følgende intervaller:

  • Hvis de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er mellem 567 kr. og 1.592 kr., får du et standardbeløb på 1.061 kr.
  • Hvis de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er mellem 1.593 kr. og 2.653 kr., får du et standardbeløb på 2.123 kr.
  • Hvis du kan dokumentere merudgifter på over 2.654 kr. pr. måned, får du et beløb svarende til de faktiske merudgifter.

Højst én gang om året kan du få reguleret beløbet for de løbende udgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Du får kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis dine merudgifter bliver godkendt af kommunen. Hvis du i løbet af året får en enkeltstående merudgift, kan du søge kommunen om kompensation.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Din indkomst har ingen betydning for, om du kan modtage tilskud til merudgifter.Tilskuddet er skattefrit.

Hvor længe kan jeg få støtte til merudgifter?

Du får udbetalt beløbet som en løbende ydelse, men har pligt til at gøre kommunen opmærksom på ændringer, der betyder et fald i dine merudgifter. Kommunen vil fastsætte et nyt beløb, som herefter gælder. Du skal ikke efterbetale for den mellemliggende periode.

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne, stopper udbetalingen helt, og du modtager ikke tilskuddet måneden efter, at dette er konstateret

Husk at søge først

Du skal søge og have godkendt din ansøgning, inden du kan få støtte til såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.

Brugerstyret, personlig assistance

Hvem kan få borgerstyret personlig assistance?

Du skal normalt have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp.

For at bruge BPA-ordningen skal du være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Hvis du overfører tilskuddet til en nærtstående, en virksomhed eller forening skal du dog alene være i stand til at fungere som daglig leder/arbejdsleder for hjælperne.

Du skal være over 18 år, men der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse, så du kan fortsætte med denne form for hjælp efter du er fyldt 67 år.

Hvordan søger jeg om BPA?

Du kan ansøge om borgerstyret personlig assistance (BPA) hos kommunen, som afgør, om du kan få BPA.

Hvis du skal ansøge som partsrepræsentant, skal du kontakte kommunen.

Hvordan udmåler kommunen mit behov?

Kommunens udmåling af omkostninger til ansættelse af hjælpere til BPA skal ske på samme vilkår uanset, om du selv er arbejdsgiver, eller om du har overført bevillingen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.

Kommunen skal udmåle en bevilling, som:

  • gør det muligt for dig at ansætte og fastholde de nødvendige hjælpere
  • vurderes individuelt og dækker dit personlige hjælpebehov
  • sikrer passende faglige kvalifikationer hos dine hjælpere
  • tager hensyn til dine behov i løbet af døgnet og ugen.

Det er ikke hensigten, at du skal have hverken personlige udgifter eller personlige indtægter ved at have en BPA-ordning.

Kommunen skal:

  • opstille et budget for de forudsete omkostninger til ansættelse af dine hjælpere, herunder de omkostninger, der er til en virksomhed eller forening, hvis du har overført tilskuddet hertil
  • betale efter regning for dine faktiske omkostninger i forbindelse med:
    • hjælpernes sygdom
    • barns 1. og 2. sygedag
    • forsikring
    • omkostninger ved at overholde arbejdsmiljølovgivningen mv.

Hvordan udbetales tilskuddet?

Pengene udbetales månedsvis.

En del af omkostningerne, fx til forsikringer, løn under sygdom mv. dækkes dog efter regning. Hvis du vælger at overføre bevillingen til en forening, en virksomhed eller en nærtstående, som herefter er arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, sker udbetalingen hertil.

Koordinering af respiratorhjælp og BPA

Hvis du både har brug for generel hjælp i hverdagen og for respiratorhjælp, er det ofte en fordel, at det er den samme person, som løser begge opgaver.

Kommunen og regionen skal sørge for at koordinere betalingen og opgaverne. Det er lægen på respirationscentret, der har ansvaret for respiratorbehandlingen efter sundhedsloven, mens kommunen har ansvaret for pleje, overvågning og ledsagelse samt eventuel anden hjælp efter serviceloven.

Du kan læse nærmere i vejledningen.

Hvad betyder det at have arbejdsgiveransvar?

Det er dig, der vælger, om du ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller du hellere vil indgå en aftale om at overføre bevillingen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der vil påtage sig opgaven.

Hvis du vælger at indgå aftale med fx en forening eller en privat virksomhed, skal du som minimum være opmærksom på, hvilken pris I aftaler for de ydelser, du får og om aftalen er indenfor rammerne af de vilkår, kommunen har udmålt dit tilskud efter. Du skal også være opmærksom på, hvilket opsigelsesvarsel der er for aftalen m.m.

Kommunen kan rådgive dig om det ansvar, regler og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage en bevilling til BPA:

  • praktiske og juridiske opgaver forbundet med ansættelse og afskedigelse af hjælper
  • udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne
  • udbetaling af løn
  • indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP
  • gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.

Hvis du har overført tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, skal du stadig kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Ved arbejdsleder forstås normalt, at du skal tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne:

  • varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne
  • udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce
  • udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler
  • varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne
  • afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

Virksomhed eller forening som arbejdsgiver

Der findes en række private virksomheder, der tilbyder at varetage opgaver forbundet med BPA for borgerne. Da det er forskelligt, hvilke virksomheder, der findes i forskellige regioner, må du orientere dig gennem annoncering i handicapforeningernes blade, internettet og i lokalaviserne i dit område.

Nærtstående som arbejdsgiver og arbejdsleder

Kommunen kan foreslå, at en nærtstående person får ansvaret som arbejdsgiver og arbejdsleder. Det kan den gøre, hvis den skønner, at du ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til dig. Denne løsning findes i servicelovens § 95, stk. 3.

I skal begge synes, det er en god løsning. Kommunen skal, især hvis du er ung, overveje, om denne løsning giver dig mulighed for selvstændig livsudfoldelse.

Hvor kan jeg få rådgivning og komme på kursus i BPA?

BPA-arbejdsgiver kan give dig for juridisk rådgivning:

  • om regler for ansættelsesbeviser
  • arbejdsmiljø
  • arbejdstider
  • nødvendige forsikringer for assistenterne
  • ferielovgivning mv.

Hvornår skal jeg aflægge regnskab?

En gang årligt skal den, der har arbejdsgiveransvaret, lave et regnskab, som sammenholdes med budgettet.

Desuden skal der årligt udarbejdes et regnskab for udmålte og forbrugte timer.

Hvis du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, og kommunen varetager lønadministrationen, skal kommunen udarbejde regnskabet.

Penge til uforbrugte timer skal du som udgangspunkt betale tilbage til kommunen. Dog er der mulighed for at overføre til fx ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende i det efterfølgende år, hvis du indgår aftale med kommunen om det.

Kan jeg fortsætte med min BPA-ordning, hvis jeg flytter?

Hvis du flytter, skal kommunen fortsætte udbetalingen af dit tilskud, indtil din nye kommune har truffet en ny afgørelse.

Varslingsordning

Fra 1. januar 2018 er en ny varslingsordning på servicelovens område trådt i kraft. Det betyder, at man som borger i visse situationer får 14 uger til at forberede sig på, at kommunen standser eller nedsætter den hjælp, man hidtil har fået.

Varslingsordningen gælder kun for udvalgte bestemmelser, hvor kommunen fratager eller nedsætter hjælpen til en borger. Ordningen gælder for følgende bestemmelser:

  • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med kontant tilskud (servicelovens § 95)
  • frakendelse eller nedsættelse af hjælpen i en ordning med borgerstyret personlig assistance (servicelovens § 96)
  • frakendelse eller nedsættelse af hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (servicelovens § 98)
  • frakendelse af en plads på særlige dag- og klubtilbud (servicelovens §§ 32 og 36)
  • ophør af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er omfattet af servicelovens § 42, stk. 4 (§ 42)
  • frakendelse af handicapbil, hvis frakendelsen sker i løbet af bevillingsperioden (servicelovens § 114)
Afgørelser omfattet af varslingsordningen

Kommunen skal give et varsel på minimum 14 uger, inden en afgørelse kan iværksættes, hvis kommunen træffer afgørelse om at nedsætte eller standse hjælp til en borger. De 14 uger gælder fra den dag kommunen har afgjort sagen. Kommunen skal vejlede borgeren om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen.  

Hvis man som borger ikke klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse, betyder varslingsordningen, at man får en periode på 14 uger, hvor den hidtidige hjælp fortsætter, og hvor man kan indrette sig på den nye situation. Kommunen kan dog godt forberede iværksættelsen af afgørelsen, mens varslingsperioden løber.  

Hvis man derimod klager til Ankestyrelsen, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået.  Klagesagen skal som udgangspunkt være afsluttet inden for de 14 uger. Det betyder, at man som borger har fire uger til at klage, kommunen har to uger til at genvurdere på baggrund af klagen, og at Ankestyrelsen har otte uger til at behandle klagen.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Læs mere under 'Varslingsordning'.

Center for Særlig Social Indsats

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: ssi@helsingor.dk (ingen personfølsomme oplysninger)