CVR-nummer og NemKonto

Alle foreninger skal have et CVR nummer og en NemKonto for at få udbetalt tilskud mv. fra det offentlige.

Når I som frivillig forening modtager offentlige tilskud, skal I have et CVR-nummer og en NemKonto. På det Centrale Virksomhedsregister findes en oversigt over foreninger, der allerede har CVR-nummer.

Se om jeres forening allerede har et CVR-nummer

NemID

I skal bruge et privat NemID, første gang I opretter jeres forening hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, det kan fx være formandens eller kassererens. 

Den første i foreningen, der bestiller en NemID medarbejdersignatur til foreningen, bliver automatisk NemID administrator og skal godkende andre personer i foreningen, som skal have adgang til foreningens Digital Post. NemID administrator kan bestille nye/ekstra nøglekort el nøglefil til dem, der skal have adgang.

Bestil NemID

CVR-nummer

Et CVR-nummer kan fås hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er gratis at få et CVR-nummer, men det er kun muligt at lade sig registrere online og med NemID. Erhvervsstyrelsen sender en bekræftelse med jeres CVR-nummer på mail. 

Få CVR nummer hos Erhvervsstyrelsen

NemKonto

Kontakt jeres bank, og bed dem indberette jeres foreningskonto som en NemKonto. Inden I beder banken om at indberette NemKonto, så spørg til deres gebyrpolitik. Ikke alle banker opkræver gebyr af foreninger.

Gode råd

Erhvervsstyrelsen vil hvert år bede om bekræftelse på, at foreningen stadig er aktiv. Derfor er det vigtigt, at I registrerer mailadresser, der rent faktisk er i brug - og helst flere, så I er sikre på at modtage mailen.

Ændret drift grundet corona-virus
Vær opmærksom på at driften fortsat kan være ændret
Få overblikket over ændringer

Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: Skriv sikkert til Center for Dagtilbud, Skoler, Fritid og Idræt