Fritidsaktiviteter for seniorer under Corona

I forbindelse med genåbningen af Danmark har regeringen og folketingets partier i 2020 afsat penge til fritidsaktiviteter for seniorer.

Fritidsaktiviteterne har fokus på at mindske smitterisikoen for Covid-19. Helsingør Kommune samarbejder med lokale foreninger om at tilbyde fritidsaktiviteter med særligt fokus på fx afstand, hygiejne, små hold eller udendørsaktivitet.

Målet er, at aktiviteterne skal være trygge at gå til – selv under Corona. Fra foråret og otte uger frem kan du derfor gratis deltage i fritidsaktiviteter, hvis du er førtidspensionist eller over 60 år samt bor i i Helsingør Kommune.

Du kan bruge flextrafik til og fra aktiviteterne mod vanlig egenbetaling. Flextrafik overholder Sundhedsstyrelsens retningslinjer for transport af sårbare borgergrupper. Hvis du er kunde, kan du bestille din tur på telefon 70 26 27 27, eller du kan oprette dig som kunde hos Movia.

Hold øje med denne side. Der kommer flere aktiviteter til.

Luk alle
Åben alle

Udendørs gymnastik for seniorer med puls og styrketræning. Her vægtes smil og samvær højt.

Hvor: 

Ved hovedindgangen til Helsingør Hallen.

Hvornår:

Start mandag d. 19 april kl. 11.00-12.00. 

Kontakt:

Træner Ida Marie Dahn: 50 54 64 27 mail: ida@teamgymhelsingor.dk

Gå-fodbold er en skånsom og langsommere version af det traditionelle fodboldspil. Alle kan være med uanset fysik. Man må ikke løbe, der er ikke kropskontakt samt ingen hårde eller liggende tacklinger. Det er en sjov aktivitet, hvor alle får rørt sig og får en sjov formiddag. Udover gå-fodbold vil der også være fokus på motorik og bevægelse.

Hvor:

Smakkevej 2, 3070 Snekkersten. Borupgårdskolen. Sted: Gymnastiksalen.

Hvornår:

Vi begynder torsdag den 6. maj. Der er træning hver torsdag til og med d. 23. juni kl. 13.30-15.00.

Praktisk: Mød op i tøj, som du kan gå/løbe i samt sko, der må benyttes indendørs. Medbring vand og evt. frugt. 

Kontakt:

For spørgsmål kontakt sportsleder Frank Jensen på 21 42 47 60.

Tilmelding:

frank.s.jensen@sif-fodbold.dk (husk at skrive navn).

Hornbæk Golfklub udbyder golf for alle. De første par undervisningsgange, vil vi træne slag og teknik, så vi efterfølgende kan komme ud på Par 3 banen. Træningen bliver varetaget af professionel træner. Du skal ikke selv have udstyr og bolde, da klubben stiller udstyr samt bolde til rådighed ved hver træning.

Hvor: Hornbæk Golfklub, Bøtterupvej 2c Havreholm, 3100 Hornbæk

Hvornår: Afventer.

Praktisk: Mød op i tøj der passer til vejret og er egnet til udendørs aktivitet. Medbring selv drikke. Vi starter og slutter ved golfklubben, hvor der er mulighed for at benytte toilet.

Kontakt: For spørgsmål kontakt Hornbæk Golfklub på tlf. 49 75 95 70.

Tilmelding: Tilmeld dig via mail: golf@hbgk.dk

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk