Hjælp til forsørgelse

Du kan søge om økonomisk hjælp, hvis du i en periode ikke kan forsørge dig selv eller din familie. Du skal opfylde en række betingelser for at få hjælp.

Du skal søge digitalt 

  • Når du er registreret som ledig i Jobbutikken, skal du søge om hjælp til forsørgelse digitalt.
  • Du kan søge via linket på denne side.
  • Du kan få hjælp til at gennemføre den digitale ansøgning i Borgerservice.

Søg digitalt med NemID

Betingelser for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp  

  • Dine økonomiske forhold skal have ændret sig, eksempelvis på grund af arbejdsløshed, sygdom, separation eller skilsmisse. Kaldes også en social begivenhed.
  • Du skal som udgangspunkt stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
  • Din ægtefælle/samlever må ikke kunne forsørge dig.
  • Du må ikke have formue, som kan dække dit forsørgelsesbehov.
  • Dit behov for forsørgelse må ikke kunne dækkes gennem anden lovgivning.

Du skal henvende dig i Jobbutikken, før du søger om hjælp

Din ansøgning vil først blive behandlet af kommunen, når du er blevet registreret som ledig i Jobbutikken. Henvend dig derfor i Jobbutikken, før du søger om hjælp.

Særlig støtte til høje boligudgifter

Du kan søge om særlig støtte til boligudgifter, hvis du:

  • Har høje udgifter til bolig.
  • Har været ude for ændringer i dine forhold - en såkaldt "social begivenhed".
  • Modtager eller er berettiget til at modtage kontanthjælp.
  • Ansøgningsskema fås ved henvendelse i Borgerservice, Center for Job, Borgerservice og Teknologi. 

Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: ju@helsingor.dk