1

Bæredygtighedskrav ved udbud af kommunale grunde

Helsingør har en ambition om at sikre en bæredygtig udvikling af kommunen og valgte derfor i forbindelse med et større grundsalg i Helsingør by, at prioritere bæredygtighed i projektideerne i forbindelse udbuddet.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse
  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Helsingør Kommune har ønsket afprøve effekten af, at stille krav til bæredygtighed når der håndteres udbud af kommunale grunde. Et eksempel på at bæredygtighed har været udslagsgivende i forhold til valg af køber, i stedet for højest bydende.

Beskrivelse af tiltaget

Helsingør Kommune har i et offentligt udbud udbudt ejendommen ”Stadiongrunden”. Udbuddet angår boligbyggeretter på Stadiongrunden, og grunden blev udbudt samlet. Tilbudsevalueringen af de kvalitative underkriterier ”Arkitektur” og ”Bæredygtighed” er foretaget af et bedømmelsesudvalg, som har bestået af eksterne fageksperter.

Processen har været faciliteret i tråd med principperne for et to-kuvertsystem, hvor bedømmelsesudvalget ikke har været vidende om den tilbudte købesum i de enkelte tilbud, før vurderingen af de kvalitative underkriterier var foretaget. På denne måde er det sikret, at den tilbudte købesum ikke har påvirket den kvalitative vurdering af skitseprojektet i forhold til ”Arkitektur” og ”Bæredygtighed”. Dermed undgås en risiko for, at prisen skulle få en utilsigtet, afsmittende effekt på vurderingen af de kvalitative underkriterier og omvendt. På samme vis har vurderingen af de kvalitative underkriterier ligeledes ikke været kendt, da vægtning af prisen var blevet fastsat.

Herefter har det været muligt at foretage en samlet, faglig funderet og objektiv vurdering på tværs af de respektive underkriterier, med respekt for den fastsatte vægtning.

Evaluering og vægtning

Evaluering af tilbuddene er sket på flg. grundlag: ”Valg af tilbud sker ud fra en samlet bedømmelse, hvor pris vægter 40%, arkitektur 40% og bæredygtighed 20%.”

Der er tale om en samlet og skønspræget evaluering, hvor de enkelte underkriterier dog skal sikres den vægt, der fremgår af Prospektet.

Til brug for den interne tilbudsevaluering er der anvendt en skala fra 1 – 7 på de enkelte underkriterier og en lineær pointmodel til pris. Der er alene tale om en arbejdsmetode til at understøtte dialogen i forbindelse med evalueringen.

Pointmodellen baserer sig på en sammenstilling af det samlede vægtede antal point, som tilbuddene har opnået i henhold til underkriterierne ”Pris”, ”Arkitektur” og ”Bæredygtighed”.

Det tilbud, der dermed endte med det højeste antal (vægtede) point, ansås som udgangspunkt for det bedste tilbud – her scorede PensionDanmark Ejendomme Holding K/S bedst.

Helsingør Kommune har sammenholdt den samlede helhedsvurdering med et andet internt støtteværktøj for at verificere, at Helsingør Kommunes samlede bedømmelse og interne støtteværktøj har været retvisende, i forhold til den angivne vægtning af underkriterierne. Dette har ikke medført en forskel i forhold til den vindende tilbudsgiver.

Udfordringer

Kommuner har fortsat begrænsede muligheder for at stille krav til klima og bæredygtighed, i forbindelse med lokalplanlægning.

Det er et mere omfattende arbejde, at evaluere på flere underkriterier i forbindelse med grundsalg.

Det er vigtigt efter grundsalget, at kommunen i lokalplanprocessen fastholder ambitionerne, som var præmissen for salget.

Interessenter

Kommende beboere, borgere i lokalområdet, arkitekter, ingeniører, entreprise og kommuner.

Resultater og fordele

På baggrund af en samlet bedømmelse af tilbuddene, hvor pris vægter 40 %, arkitektur vægter 40 % og bæredygtighed vægter 20 % blev det Helsingør Kommunes vurdering, at PensionDanmark Ejendomme Holding K/S havde tilbudt det bedste købstilbud.

PensionDanmark Ejendomme Holding K/S tilbød den bedste kvalitet i forhold til hhv. ”Arkitektur” og ”Bæredygtighed” ud af alle de øvrige tilbudsgivere. Herudover har PensionDanmark Ejendomme Holding K/S tilbudt den tredjebedste pris ud af alle de øvrige tilbudsgivere. Ud fra en samlet helhedsvurdering har PensionDanmark Ejendomme Holding K/S’ tilbudt det bedste købstilbud. Dette vurderes med afsæt i at de ud fra en samlet helhedsvurdering har tilbudt et skitseprojekt, der i forhold til ”Arkitektur” og ”Bæredygtighed” opvejer for, at PensionDanmark Ejendomme Holding K/S ikke har tilbudt den højeste købesum.

Læringspunkter og anbefalinger

Det har været en god proces hvor det lykkedes, med god dokumentation, at vælge det projekt, der sikrer mest bæredygtighed i lokalområdet frem for den højeste indtægt.

2

Udvidelse af fjernvarmenettet i kommunen

Helsingør Kommune har store områder, der opvarmes med naturgas. Energi- og klimakrisen har sat ekstra skub på udfasning af fossile brændsler ved blandt andet at udvide fjernvarmeforsyningen i kommunen frem mod 2030.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Capital Award:

  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Fossilfri varmeforsyning inden 2035. Byrådet i Helsingør Kommune vedtog i 2019 en plan for Klima- og bæredygtighed. Et konkret mål i Klima- og bæredygtighedsplanen er, at i 2030 skal fjernvarmeproduktionen være 100% omlagt til vedvarende energi og 90% af den samlede boligmasse skal være opvarmet med fossilfri varmekilder.

Beskrivelse af tiltaget

For at forberede omstillingen af varmeforsyningen har  Allerød, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Helsingør Kommuner sammen med forsyningsselskaberne Norfors, Forsyning Helsingør og Holte Fjernvarme udarbejdet en ”Strategi for fossilfri varmeforsyning senest i 2035”.

Strategien indeholder bl.a. mål og anbefalinger for fossilfri og effektiv fjernvarme, for udbredelse af fjernvarme og for fossilfri individuel opvarmning.

Som en del af varmeplanen har Forsyning Helsingør lavet en plan for selskabets egen udbygning af fjernvarmeforsyningen frem mod år 2030.  

Der er i kommunen et potentiale for at konvertere over 12.200 husstande med gas- og oliefyr til fossilfri varmekilder. I dele af Helsingør Kommune planlægges en omfattende udbygning af fjernvarmen. Det er planen hvert år at tilslutte 800-1.000 nye bygninger til fjernvarmen.

Lige nu har Byrådet godkendt 5 projektforslag, hvor der enten er ved at blive etableret fjernvarme, eller hvor fjernvarmen er på vej de kommende år:

  • Søheltekvarteret 2022 – 2023
  • Marienlystkvarteret 2024
  • Helsingør Centrum 2024 – 2026
  • Yderområder Helsingør 2023 – 2027
  • Espergærde Centrum 2023 – 2028

Udfordringer

Fjernvarmeforsyning af den sydlige og østlige del af Espergærde vil kræve, at der anlægges en ny varmecentral og tilhørende varmeproduktionsanlæg, formentlig ved Kelleris. Derfor vil det sydlige og østlige Espergærde kræve længere udviklingstid.

Det er ikke muligt at udbygge hele fjernvarmeplanen på en gang. Det skyldes, at der er der tale om omfattende anlægsarbejder, der kræver meget planlægning, projektering og opfølgning på entreprenørernes arbejde, materialer samt store investeringer. Når nye kunder tilsluttes, skal hver enkelt kunde (husejer) besøges for at lave særlige aftaler om anlæg af ledninger m.v.

Projektet har mødt udfordringer med fx højere priser fra entreprenører, stigende renteudgifter og mangel på kvalificeret arbejdskraft på visse opgaver, men udbygningen går på trods heraf efter planen

Interessenter

Borgere, Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune.

Resultater og fordele

En opgørelse fra Forsyning Helsingør viser, at tilkoblingen af de nye kunder i år alene har sparet klimaet for ca. 870 ton CO2 per år, da kunderne har sagt farvel til deres gamle gas- eller oliefyr. Det svarer til ca. 5,7 ton per kunde (husstand, bolig eller erhverv). (kilde: https://www.fh.dk/nyheder/udbredelsen-af-fjernvarme-gaar-planmaessigt).

Læringspunkter og anbefalinger

Udrulningen er kun i den spæde start og det er for tidligt, at drage store konklusioner endnu.

3

Biodiversitet i børnehøjde

Helsingør har ambitiøse klima- og bæredygtighedsmål. En væsentlig indsats herunder er formidling af viden til børn. Prioritering af biodiversitetstiltag i forbindelse med dagtilbud og indskoling er en af kommunens aktive tiltag målrettet børnene.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse

Formål

I Helsingør Kommune er der en lang række initiativer i gang, der tilsammen skal skabe øget opmærksomhed og større biodiversitet i den lokale natur.” Biodiversitet i børnehøjde” er et kommunalt initiativ, der sætter fokus på biodiversitet i Helsingør Kommune og skaber grobund for udeaktiviteter med børn i dagtilbud og skoler. Formålet er at børn og voksne lærer om biodiversitet og via aktiviteterne skaber biodiversitet i nærmiljøet.

Beskrivelse af tiltaget

I 2020-2022 blev der bevilliget i alt 725.000 kr. til formidling og beplantning på skoler og daginstitutioner.

Første år blev en del af midlerne brugt på formidlingsprojektet ”Biodiversitet i børnehøjde” og den øvrige del blev brugt på biodiversitetsfremmende beplantning og driftsændringer i efteråret 2020.

I 2021 blev indsatsen udvidet for at skabe mere blivende tiltag, som fx beplantning med varieret blomstring, områder som kan vokse sig vilde blev udpeget og andre tiltag fra et inspirationskatalog.

Parallelt er der kortlagt biodiversitet og økosystemtjenester på kommunens skolers udearealer, med fokus på ændret drift, fx mindre græsslåning og etablering af mere varieret beplantning med forskudt blomstring og frugtsætning, bevaring af gamle træer mv.

Formidlingsindsatsen

Indsatsen Biodiversitet i Børnehøjde har fokus på de yngste børn i dagtilbud og indskoling. Som en del af indsatsen har alle 33 dagtilbud og 11 indskolinger fået leveret et biodiversitets-kit med blomsterfrø og stauder af hjemmehørende arter. Planterne skal i løbet af sommeren tiltrække insekter og indgå i formidlingen af Danmarks vilde natur på legepladsen og i skolegården – i øjenhøjde med de yngste borgere.

Blomsterne skal børn og medarbejdere selv så, plante og passe, mens de vokser frem og bliver til blomsterflor i nærmiljøet. Ud over blomster, får børnene også en murerspand, der skal laves om til en svirrefluelagune, og rør, der skal bruges til bi-hoteller. Steder hvor vilde bier og svirrefluer, kan lægge æg, og børn og voksne følge med i den cyklus som starter i larvestadiet og slutter med bevingede dyr, der flyver ud og henter nektar i fx blodrød Storkenæb, okseøje eller nogle af de 28 arter som frøblandingen byder på. I efteråret følges indsatsen op med en Krible-Krable taske, hvor der blandt andet er udstyr til at gå på opdagelse i naturen efter flere insekter og planter.

  • Alle dagtilbud og indskolinger/ca. 2.000 børn deltager årligt i projektet.
  • Deltagerne modtog frø til såning og materialer om biodiversitet i for- og efteråret 2021.
  • I efteråret 2021 Blev der arrangeret besøg i Klimahave3000 og teaterforestillinger der har fokus på biodiversitet for dagtilbud og indskolingsklasser.

Udfordringer

En udfordring ved at få udnyttet det udleverede materiale (frø mv.) i skolerne, er at de lærere, der får det udleveret, følger elever fra en specifik årgang og derfor vil der ved en ny sending året efter, være nye lærere der skal modtage materialet. Derfor kan erfaringer og læringer være svære at videregive.

Projektet startede som en større indsats under Coronaepidemien, hvor børnene i dagsinstitutionerne i forvejen var meget ude. Det var derfor ligetil for pædagoger og lærere at implementere og udnytte materialet. Efterfølgende afhænger indsatsen af færre medarbejdere og de midler der oprindeligt blev givet til projektet er brugt til at sætte det i gang.

Når materialet er udleveret til de forskellige institutioner, afhænger indsatsen af at engagerede medarbejdere får udnyttet det og formidlet indholdet. Det er derfor sårbart og risikerer at blive sat på en hylde og glemt til fordel for kerneopgaver, hvis ikke nogen tager initiativet til at bruge det.

Da materialet er en særlevering og ikke kan omdeles med den normale post, har der også været udfordringer med at få omdelt det til institutionerne i kommunen.

Dagsinstitutionerne har i de fleste tilfælde allerede faciliteterne til fx at udså frø, hvor skolerne er mere udfordrede på at finde arealer til at gøre det.

Interessenter

Børn og unge er de primære interessenter og indsatsen er tilrettelagt af en projektgruppe på tværs af Center for Økonomi og Ejendomme, Center for By, Land og Vand, Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Kultur, Erhverv og Organisation.

Resultater og fordele

Tilbagemeldingerne fra lederne af de forskellige dagsinstitutioner og skoler har været positive og alt tyder på at det bliver taget godt i mod af pædagoger, lærere, børn og elever.

Projektet bidrager til formidling af biodiversitet, hvilket bidrager til at børnene opnår fortrolighed med naturaktiviteter, hvilket er et vigtigt led i børnenes dannelsesproces.

Læringspunkter og anbefalinger

Det kan være vigtigt at sørge for at der er kulturbærere/engagerede medarbejde, der bliver introduceret til materialet og derfor kan være med til at udbrede kendskab til initiativet. Det sker til dels af sig selv, men der hvor det ikke gør, kan det give mening at lægge en ekstra indsats.

Da logistikken med udlevering af materialet kan være en udfordring, er det vigtigt at indtænke dette, tidligt i processen.

4

Grøn Bolig – hjælp til privat husejere

Helsingør har en ældre boligmasse med et stort potentiale i forhold til energiforbedringer. Deltagelse i pilotprojektet Grøn Bolig gav kommunen gode muligheder for at afprøve nye tiltag, der havde til formål at accelerere boligejernes beslutning om energirenovering eller udskifte varmekilden.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Grøn Bolig initiativet blev sat i verden for at hjælpe kommunerne med at afprøve nye metoder og tiltag for at accelerere den grønne omstilling blandt private husejere, med særligt fokus på energirenoveringer.

Beskrivelse af tiltaget

Grøn Bolig pilotprojektet blev igangsat efter initiativ fra Dansk Industri, Danske Arkitekter, BAT-Kartellet og Videncentret Bolius medio 2021. Aftalen indebar at kommunerne forpligtede sig til at allokere målrettede ressourcer til de kommunale indsatser målrettet husejere og lokale aktører i kommunen, bl.a. i form af en dedikeret projektleder.
Pilotprojektets primære fokus har været at vise, at målrettede kommunale indsatser kan medvirke til at øge antallet af husejere, der dels overvejer og dels iværksætter en energirenovering af huset.

Med deltagelsen i Grøn Bolig pilotprojektet, har Helsingør Kommune siden juli 2021 haft halvandet årsværk sat af til at afprøve indsatser og aktiviteter, som skulle accelerere energirenoveringer og varmekildekonverteringer i privatejede enfamilieshuse. Dette har resulteret i et øget fokus på indsatser – både kommunikation og aktiviteter – med det formål at få flere husejere til at energirenovere. Indsatserne har været målrettet borgerne og relevante, lokale aktører.

I runde tal drejer det sig om:

  • 7 indsatser målrettet borgere, hvor 1.050 borgere deltog aktivt, 18.200 borgere er nået gennem direkte kommunikation, 4.150 borgere har responderet aktivt på kommunikationen.
  • 4 aktiviteter målrettet aktører (håndværkere, byggemarkeder, ejendomsmæglere og lokale pengeinstitutter), hvor ca. 40 organisationer og virksomheder deltog aktivt, 150 er nået gennem direkte kommunikation.
  • Yderligere blev 6 borgermøder afholdt i efteråret 2022, hvor 1.137 borgere deltog aktivt og 2.770 opsøgte aktivt. Forskellige brancher og lokale fagfolk, stod efter oplæggene til rådighed for at besvare borgernes individuelle spørgsmål.

Herunder ses hovedpunkterne for projektet:

  • Grøn Bolig Dag på Danmarks Tekniske Museum (efterår 2021)
  • Ejendomsmæglerkursus (2022 + 2023)
  • Udvikling af flyer i samarbejde m. InudgeYou, som håndværkerne kan omdele til boligejerne (2022)
  • Borgermøder/Inspirationsaftener, 12 stk. (forår og efterår 2022)
  • Fælles energivejledning - For enden af vejen (efteråret 2022)
  • Cyklende energirådgiver (2022, sommerferie og klimaugen)
  • Tidssvarende Håndværkerliste på www.helsingor.dk (foråret 2023)
  • Informationsstand på byggemarkedsmesser (2022)
  • Spørgeskemaundersøgelse til boligejere 2 gange (juni og december 2022)
  • Forbedring af hjemmeside, baseret på brugeradfærd (2022)
  • Energitjek 2022 (konceptet-videreudvikling ift. tidligere år) (efteråret 2022)

Forummet for vidensdeling imellem de deltagende kommuner i Grøn Bolig pilotprojektet haft særlig værdi i forbindelse udvikling af nye tilgange til dialog med boligejerne.

Udfordringer

Det er tidskrævende for kommunen, at opretholde mange forskellige aktiviteter som fx borgermøder, udarbejdelse af materiale, borgerhenvendelser og -kontakt. På trods af nye tiltag, så er det ikke for alvor lykkedes, at opnå kontakt og dialog med den yngre generation af boligejere.

Interessenter

Initiativet Grøn Bolig er udtænkt og iværksat af Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder, Michael

Nielsen, DI og senere Concito, Gunde Odgaard, BAT Kartellet og Ulrik Heilmann, Videncentret Bolius.

Projektet er blevet finansieret af EnergiFonden (fælles projektleder hos Bolius) og de deltagende kommuner har selv finansieret projektledere og de konkrete initiativer. De primære samarbejdspartnere, foruden lokalt erhvervsliv (håndværkere, ejendomsmæglere og finansierings institutioner), har været: SparEnergi (Energistyrelsen), Forsyning Helsingør, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (Energistyrelsen), Bolius (sekretariat for Grøn Bolig projektet) og Middelfart og Skive Kommune.

Resultater og fordele

  • Videncentret Bolius og YouGovs analyse ”Danskerne i det byggede miljø” viste at interessen for energirenoveringer, fra foråret 2021 til foråret 2022, steg med 10% point i blandt de adspurgte borgere i kommunen (Den stigende interesse kan formentlig til dels skyldes de stigende energipriser, affødt af bl.a. krigen i Ukraine).
  • I perioden primo 2020 til primo 2023 er antallet af privatejede enfamilieshuse opvarmet med el, naturgas eller olie faldet, og antallet opvarmet med fjernvarme eller varmepumpe er steget. I særlig grad er registrerede varmepumper steget kraftigt.
  • Spørgeskemaundersøgelser gennemført blandt boligejerne i juni og november 2022, vist at de fleste adspurgte kun var i de indledende faser ift. at få foretaget energirenoveringer, søgte information og faglig beslutningsstøtte.
  • Med afsæt i spørgeskemaundersøgelserne blev der afholdt forskellige aktiviteter, herunder borgermøder kombineret rådgiver-café, hvor borgerne kunne stille fagpersoner specifikke spørgsmål vedr. deres projekt.
  • Evaluering af borgermøderne viste at 80-85% af deltagerne var tilfredse med indholdet af aktiviteterne, hvor de sidste 10-15% efterspurgte endnu mere individuel vejledning.

Læringspunkter og anbefalinger

Grøn Bolig projektets timing, gjorde at Helsingør Kommune var godt rustet til at hjælpe borgerne i en periode med voldsomme, samfundsmæssige ændringer og energikrise. Indsatserne ændrede lidt karakter fra inspiration til information, i et forsøg på at imødekomme den store efterspørgsel blandt borgerne.

Pilotprojektets pludseligt højaktuelle status (pga. energikrisen) efterlader rige mulighed for supplerende indsatser og bredere national samarbejde, eksempelvist med Energistyrelsen eller andre kommuner. Disse muligheder bør i højere grad gribes og udnyttes af projektet, for at sikre, at den store erfaring pilotkommunerne har opnået, nyttiggøres i fremtidige løsninger.

5

Vejen til mere bæredygtige hotspots

Helsingør fanger besøgenes opmærksomhed ved at fremvise lokale og bæredygtige virksomheder på deres GoGreen-kort. Ved at skabe bevidsthed om ansvarlig shopping og spisning fremmer byen ikke kun bæredygtighed, men belønner også butiksejere dedikeret til denne sag.

Introduktion

Helsingør har udviklet en vejledning til lokale borgere og turister, kaldet 'GoGreen kort' eller 'Din vejledning til en mere bæredygtig hverdag'. Vejledningen er tilgængelig som en trykt brochure såvel som en online app og fungerer som en omfattende ressourcevejledning til vedtagelse af bæredygtige praksisser i hverdagen. GoGreen-kortet viser et bykort med inspiration til at bruge byens grønne muligheder og viser virksomheder, der træffer ansvarlige valg ift. klima og bæredygtighed. Helsingør har udgivet denne vejledning siden 2011, der giver adgang til naturen og fremmer bæredygtig forbrug og vaner.

Takket være GoGreen-kortet kan offentligheden udforske nogle af de bedste og lettest tilgængelige naturområder, butikker, restauranter og hoteller kendt for deres betydelige bæredygtighedsprofil. På bagsiden af kortet er der forskellige tips til, hvordan man kan inkorporere bæredygtighed i ens hverdag, præsenteret med appellerende grafik og design.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Capital Award:

  • Affald og cirkulær økonomi
  • Natur og biodiversitet

Formål

Formålet med GoGreen-kortet er tredelt: at stimulere borgere og turister til at træffe bæredygtige valg i deres liv, at fremme lokale bæredygtige virksomheder og at etablere et netværk for disse virksomheder. GoGreen-kortet handler om at starte samtaler og dermed skabe bevidsthed om bæredygtighed for at fremme bæredygtig adfærd. Det er over årene blevet klart, at offentligheden er interesseret i vejledningen, og at netværket af tilknyttede bæredygtige virksomheder vokser. Helsingør muliggør, at dette netværk kan mødes regelmæssigt ved at arrangere fire møder om året. Formålet med disse møder er udveksling af information om, hvordan de kan sælge deres produkter og samtidig blive mere bæredygtige.

Beskrivelse af tiltaget

GoGreen-kortet er blevet udviklet siden 2011 for at stimulere borgere til at træffe bæredygtige valg. Vejledningen uddeles i lokale butikker og offentlige områder, såsom biblioteker og skoler. Udbredelsen af GoGreen-kortet gøres også på en kreativ måde, fx ved at annoncere i biblioteket gennem specialdesignede GoGreen-bogmærker. Det er et bevidst valg at bruge forskellige former for kommunikation, da byen ønsker at henvende sig til alle borgere (forskellige aldre, forskellige præferencer). Virksomhederne, der præsenteres i vejledningen, handler bevidst om enten økologi, genbrug, genanvendelse, produkter uden skadelige kemikalier, socialt ansvar og/eller andre elementer af bæredygtighed. Vejledningen er meget alsidig, da den omfatter alle typer virksomheder, fra små producenter, gårdbutikker og lokale entusiaster til designerbutikker, mode og unikke genbrugsbutikker. Vejledningen viser også steder at spise, der prioriterer økologi og biodynamik samt steder at overnatte, hvor hensynet til miljøet har høj prioritet.

Udfordringer

GoGreen-kortet udgives i øjeblikket kun på dansk, hvilket kan hindre ikke-dansk talende i at læse vejledningerne.

Et andet diskussionsemne drejer sig om bæredygtigheden ved at trykke alle vejledningerne og risikoen for, at folk straks smider dem væk. Dog stræber Helsingør efter at gøre vejledningerne så bæredygtige som muligt ved at opnå cradle-to-cradle-certificering (KLS PurePrint). Denne certificering sikrer, at papiret og blækket, der bruges, er fri for kemikalier og tungmetaller. Derudover stammer træet, der bruges til papiret, fra bæredygtig FSC-skovbrug i Europa, og produktionsprocessen er klimaneutraliseret.

Interessenter

De involverede interessenter er de lokale virksomheder og forbrugere, som både er borgerne og turisterne i Helsingør. Byen indsamler feedback om projektet gennem borgermøder og forretningsnetværksmøder.
Derudover skal evalueringen af de virksomheder, der præsenteres i vejledningen, gøres systematisk for at sikre, at green-washing undgås. Virksomheden GoGreen Denmark certificerer, at virksomheder lever op til flere bæredygtighedskriterier, før de kan inkluderes på kortet. Heldigvis er de lokale butikker meget idealistiske og Helsingør opfordrer aktivt bæredygtige virksomheder til at komme med.

Resultater og fordele

For Helsingør er det vigtigt at demonstrere deres engagement i bæredygtighed gennem handling, ikke kun ord. GoGreen-kortet gør bæredygtighed håndgribelig for borgerne og opfordrer dem til at træffe mere bæredygtige valg. Derudover motiveres butiksejere til at vedtage bæredygtige praksisser for at få en plads på GoGreen-kortet og dermed tiltrække flere kunder til deres virksomheder. GoGreen-kortet hæver derfor effektivt bevidstheden om vigtigheden af bæredygtighed både blandt borgere og butiksejere. Dette fører indirekte til forskellige fordele, herunder:

  • Fremme af cirkulær økonomi
  • Fremme af sundhedsfordele for borgerne
  • Støtte til bæredygtige lokale virksomheder
  • Stimulering af lokale naturoplevelser

Helsingør har organiseret flere borgermøder for at indsamle feedback om GoGreen-card initiativet. Den positive modtagelse fra borgere og butiksejere har opmuntret Helsingør til at fortsætte med at producere disse vejledninger.

Læringspunkter og anbefalinger

Det anbefales, at byer overvejer at skabe et lignende produkt, da det muliggør forskellige dialoger og muliggør talrige interaktioner med borgere om bæredygtige emner som energi og cirkulær økonomi.

En vigtig observation er, at kommunikationsstrategier for vejledninger som GoGreen-kortet bør tilpasses faktorer som brugerens alder og interesser. Den traditionelle papirhåndbogsguide kan være mere egnet til den ældre generation, mens yngre forbrugere sandsynligvis er mere tilbøjelige til hurtigt at downloade appen.

6

’De grønne fællesskabere’

Helsingør Kommune sætter i forbindelse med Green Leaf 2024 året ekstra fokus på at hjælpe borgerdrevne grønne fællesskaber.

For at sikre, at der kommer til at ske noget i 2024, er der i 2023 sket en mobilisering af ildsjæle rundt i kommunen ved at tilbyde et kursusforløb, hvor man bliver uddannet som ”Grøn Fællesskaber”.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

Indsatsen kan være relevant for alle indikatorer, alt afhængig af hvilke grønt fællesskaber, der bliver etableret.

  • Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse
  • Luftkvalitet og støj
  • Affald og cirkulær økonomi
  • Vand
  • Klimaændringer og energiomstilling
  • Bæredygtig mobilitet

Formål

Borgerdrevne initiativer og indsatser baseret på frivilligt arbejde, er vigtige for den grønne omstilling, når det gælder nytænkning og ændring af vaner indenfor forbrug, transport, fødevarer og energi. Derfor er der i forbindelse med Green Leaf året afsat en pulje i 2024, der målrettet skal støtte mindre borgerdrevne initiativer økonomisk.

Beskrivelse af tiltaget

Mange mennesker ønsker selv at gøre en aktiv indsats for at mindske deres klima- og miljøbelastning. For at støtte dette, afsættes en pulje, der kan give mindre, men målrettet økonomisk tilskud og dermed være med til at facilitere at konkrete initiativer fra foreninger, borgergrupper, lokalsamfund mv. kommer godt i gang. Eksempler er lokale genbrugsinitiativer som byttecentraler, repair cafeer, materialebanker og loppemarkeder, deleordninger for værktøj og udstyr, initiativer for lokale energifællesskaber, naturgenopretning, havebrug osv. Midlerne kan for eksempel gå til oplysningsmaterialer, mindre anskaffelser, istandsættelser af faciliteter, afholdelse af arrangementer.

Green Leaf præmien har gjort det muligt, at afsætte en pulje på 500.000 kr. i 2024. Der kan som udgangspunkt søges op til 20.000 kr. pr. projekt.

Der er to ansøgningsrunder i 2024 – 1. marts og 2. september. Ansøgninger behandles af Klimasekretariatet efter dialog med ansøgerne om projekterne. Der lægges vægt på initiativer, der kan have en reel klima- og miljøeffekt og fællesskabsopbyggende virkning på kortere og længere sigt. Initiativer fra enkeltpersoner kan som udgangspunkt ikke støttes, og der kan ikke søges om faste årlige driftstilskud. Der lægges vægt på at initiativerne også, hvor muligt, søger støtte fra anden side og er drevet af frivilligt arbejde. Aktiviteterne skal beskrives af ansøgerne og skal afrapporteres og dokumenteres umiddelbart efter anvendelsen af støtten.

For at sikre en mobilisering af lokale fællesskaber gennemføres der en kompetenceudvikling af lokale initiativtagere i efteråret 2023.  Kurset ”Grønne fællesskabere” gennemføres i samarbejde med DeltagerDanmark, med fokus på at klæde de allerede aktive på til at kunne mobilisere endnu flere i klimakampen. Derudover handler kompetenceforløbet om at udvikle og i sidste ende skabe konkrete borgerdrevne klimahandlinger i de fællesskaber og foreninger, som deltagerne allerede færdes i.

Udfordringer

Da projektet er i sin spæde start, er der naturligvis en bekymring for at indsatsen ikke får fodfæste og lykkes med at engagere tilstrækkelig mange borgere som projektet har som mål. Det vil kræve en vedholdende indsats fra kommunens side at få fællesskaberne i gang og den helt store prøvelse er om borgerne vil fastholde og drive initiativer videre.

Interessenter

Borgere, Helsingør Kommune.

Resultater og fordele (målsætning)

Helt overordnet er hovedformålet at ’De grønne fællesskabere’ kan igangsætte initiativer og projekter, som i sidste ende kan være med til at nedbringe CO2-udledninger og/eller ressourceforbruget.
Målet med projektet er at der bliver igangsat en række borgerdrevne initiativer, der støtter op om den grønne dagsorden. Yderligere er et mål, at flere disse fællesskaber, kan motivere og engagere endnu flere end dem der er med og dermed kan skabe ringe i vandet og have indflydelse på endnu flere mennesker.

Læringspunkter og anbefalinger

Det største læringspunkt indtil nu, er at det kræver målrettet rekruttering, for at få fat i de borgere, som har interesse i at opstarte og drive et grønt fællesskab. Dette skyldes i særlig grad, at de borgere der ønskes aktiveret, ikke er dem som i forvejen er engagerede og har gang i projekter, men snarere at få sat gang i nye fællesskaber. Derfor anbefales det at udnytte netværk og række ud til grupper og personer, som har indsigt i hvem der måske kunne være eller blive interesseret i at deltage.

7

Cirkulær belysning - Indkøb af genanvendte lysarmatur

Helsingør ønsker, at reducere klima- og ressourcebelastningen i forbindelse med indkøb til og driften af kommunens lokaler.

Kommunal efterspørgsel på cirkulære varer er vigtig i forhold til at stimulere en markedsudvikling.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Affald og cirkulær økonomi
  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Helsingør Kommune arbejder med at styrke fokus på bæredygtig indkøb med valg af genanvendte ressourcer (cirkulær økonomi). I den forbindelse er der gennemført et projekt, med store potentialer for klima og miljø og det er vel at mærke uden at gå på kompromis med pris, kvalitet og lysmiljø.

Beskrivelse af tiltaget

I forbindelse med renovering af mødelokalerne ved Borgerservice på Prøvestenen har Helsingør Kommune tænkt i nye baner ift. udskiftning af belysning. Ændret pladsforhold som følge af renoveringen, medførte behov for at udskifte de eksisterende lyskilder i mødelokalerne. Derfor tog kommunens ejendomsfolk en snak med den private virksomhed Fischer Lighting ift. om der måske var mulighed for at genbruge de gl. lysarmaturer i et redesignet format. Det stod hurtigt klart, at i denne situation ville den bedste løsning være, at købe genbrugte lysarmaturer udstyret med en ny og innovativ LED løsning og sælge de gamle armaturer til virksomheden med henblik på genbrug.

Den gamle belysning er udskiftet til LED, hvilket giver en strømbesparelse på ca. 70% og dermed bidrager til reducerede CO2-udledninger og driftsomkostninger. Der er opsat 36 styk Venus-lamper, som er lavet af ca. 200 kg gamle stålarmaturer, der er blevet upcyclet til et nyt flot design. Ved at genbruge dem sparer man ca. 970 kg CO2 og 6.480 liter vand. Armaturerne var ”affald” fra en renovering af en ejendom i Københavns Kommune.

Derudover er der lavet en byttehandel, så kommunen har fået ”nye” Frigg lamper og de nedtagne vil blive brugt hos andre kunder. De 16 ”nye” Frigg armaturer er konstrueret af mindst 75% aluminiumsskrot. Dette aluminium kommer fra forbrugeraffald som fx aluminiumdåser. Ved at bruge aluminiumsskrot, så bruger man kun 5% af energiforbruget sammenlignet med ny produktion.

De nedtagne lamper vil blive genbrugt. Det gamle armaturhus genbruges direkte og den gamle elektronik går til Elretur, og de genbruger i gennemsnit 74% af elektronikaffaldet.

I direkte afledte omkostninger koster det cirka det samme som et andet tilsvarende kvalitetsarmatur. På langt sigt, bliver det endda billigere, da løsningen kan repareres og serviceres i stedet for, at man skal smide det hele ud igen, når der kommer noget nyt og smartere eller noget går i stykker. Så på lang sigt er det rent faktisk en billigere løsning, hvis man ikke kun ser på indkøbsprisen men også tænker driftsomkostninger og afskrivninger med ind i regnestykket.

Udfordringer

Markedsudbuddet indenfor cirkulær belysning er pt. meget umodent og der er reelt kun en spiller markedet, hvilket udfordrer konkurrence situationen og mulighederne for at stille krav til cirkularitet i store udbud.

Interessenter

Virksomheder, private, Helsingør Kommune.

Resultater og fordele

Mange udbud tildeles alene på baggrund af pris. Krav om dokumentation i forhold til Total Cost of Ownership (TCO) kan betyde, at man får valgt et produkt, der på lang sigt både er mere bæredygtig og faktisk også billigere i drift.

Læringspunkter og anbefalinger

Det var overraskende nemt at komme i gang og endda med store klima- og miljømæssige gevinster.
Anbefalinger til krav i forbindelse med udbud:

  • Eksisterende armaturer skal så vidt muligt genbruges og opgraderes med LED indsatser.
    • Såfremt at der skal leveres nye armaturer, skal disse bestå af 100% genbrugte gamle armaturkasser.
    • Såfremt at genbrugte armaturkasser ikke lever op til krav, så skal nye armaturer leveres med et indhold af genanvendte materialer på 70%.
  • Armaturet skal være designet til adskillelse og skal kunne repareres.
    • Dioder, driver og optik skal være udskiftelige og må ikke være boltet eller limet fast til armaturkassen.
    • Driver og LED-dioder skal nemt og hurtigt kunne udskiftes, uden brug af andet værktøj end simpelt håndværktøj (skruetrækker, hobbykniv, svensknøgle eller lign.). Udskiftning af dioder og driver må ikke tage længere end 10 min. per armatur.
    • Materialer skal kunne skilles ad i rene materialefraktioner og sorteres i materialekomponenter såsom metal, plast, elektronik, kabler etc.
    • Ovenstående punkter skal kunne dokumenteres ved hjælp af vejledning for demontering og reparation.
8

CABAS aktiviteter i forhold til bæredygtighed

Helsingør har stort fokus på at inddrage bæredygtighed i alle aspekter. CABAS har udviklet en række aktiviteter, der blandt andet har biodiversitet og ressourceanvendelse for øje.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Affald og cirkulær økonomi

Formål

Hos CABAS i Helsingør er der blevet udviklet en række aktiviteter med fokus på bæredygtighed. I starten af 2023 udarbejdede hvert område i CABAS deres egne fokusmål for, hvordan de vil arbejde med bæredygtighed. Alle fokusmål blev samlet i et internt idekatalog så de forskellige områder kunne inspirere hinanden. Genanvendelse fylder i hverdagen, når borgerne hos CABAS giver nyt liv til ellers kasserede møbler, cykler og andre og materialer. 

Beskrivelse af tiltaget

CABAS er Center for Aktivitets- og samværstilbud, Beskyttet beskæftigelse, Afklaring og STU. Borgere som har brug for støtte og struktur i hverdagen arbejder på værksteder, deltager i aktivitetstilbud eller undervisning afhængig af deres funktionsniveau.  

Formålet for alle aktiviteter i CABAS er, at skabe tilbud der bidrager til dannelse, fællesskab og øget livskvalitet.

CABAS har stort fokus på bæredygtighed og genanvendelse. Alle værksteder arbejder med genbrug af materialer, minimering af affald og bæredygtige processer. De har samarbejde med forskellige foreninger og virksomheder, som donerer overskydende eller gamle materialer, der ellers var blevet kasseret som affald. Materialer der får nyt liv, CABAS anvender det i produktionen af eksempelvis brugsgenstande, møbler eller kunst – De nye produkter bliver primært solgt på CABAS egne markeder og i CABAS showroom på Højvangen.

Hos CABAS bliver der også arbejdet med FN’s verdensmål. Særligt fire mål, er i fokus: Først og fremmest er det 3. verdensmål, trivsel og sundhed, en stor del af CABAS identitet.

Borgernes trivsel og udvikling er hovedelementet i hele CABAS visionen. Det 11. verdensmål, bæredygtige byer og lokalsamfund, er her hvor bæredygtighedsperspektivet for alvor spiller ind. Borgere i CABAS planter træer, passer nyttehaver, bygger insekthoteller, samler og sorterer affald. Køkkener har fokus på fra jord til bord og STU aktiviteter tilpasses sæsonens skiftende årstider. Alle produktioner og aktiviteter tager udgangspunkt i de forskellige borgergruppers evner og kompetencer. I aktivitet og samværs tilbuddet er der særligt en gruppe, der har meget fokus på udeliv. De planlægger og samler alle deres aktiviteter med udgangspunkt i årstider og sæsoner. De sanker i skov og på strand og bruger dermed de ting, der er i sæson i blandt andet madlavning.

Andre grupper har særligt fokus på affald og affaldshåndtering, korrekt sortering og har arbejdet med at lave små diplomer og eksaminer for at få det ind under huden.

På samme vis er det også udelukkende genbrugsmaterialer der anvendes til kreative projekter.

CABAS arbejder også med det 12. verdensmål, ansvarligt forbrug og produktion, med særligt fokus på deres arbejde i genanvendelse og affaldssortering. Her ses det blandt andet, hvordan noget der ellers var blevet anset som skrald for nogen, bliver upcycled og genanvendt hos CABAS. Her har de udviklet en lang række samarbejdsaftaler, hvilket kan ledes hen på det 17. verdensmål, partnerskaber for handling. CABAS samarbejder både med private og offentlige aktører – blandt andet har de et samarbejde med Cirklen i Helsingør, hvor de har indgået en samarbejdsaftale om, at de kan komme ud og hente ting på genbrugsstationen. CABAS med i Go Green netværket i Helsingør, som er et bæredygtigt netværk for virksomheder. På Go Green markedet har CABAS mulighed for, at sælge deres produkter.

CABAS er også en del af ”Made in Elsinore”, hvilket er både et fællesskab, showroom og en kreativ digital platform med kvalitetsprodukter og hensyn for miljøet. Der er udsprunget flere udstillinger af dette tiltag – Der er blandt andet blevet oprettet en udstilling på Helsingør station, der fungerer som et showroom. Her kan privatpersoner blandt andet komme ind og få inspiration til julegaver eller se på de forskellige møbler og håndværk, der er en del af udstillingen. Senest har CABAS udstillet et sofabord produceret af lokalt træ fra Nordsjællands Vej og Park.

Alle områder i CABAS opdaterer deres fokusmål for bæredygtighed i 2024. Fokus fremtidigt bliver at videreudvikle, blive mere ambitiøse end sidste år og at søge ny inspiration udefra.

Udfordringer

  • Værkstederne producerer mange ting, men der ligger en udfordring i, om de producerer nok til at deltage i eksterne markeder såsom GO Green markedet, da deres formål ikke er at producere, men borgernes udvikling i processen og udvikling af produkterne der er centralt hos CABAS.
  • En anden udfordring i at arbejde med genbrug, ligger i, at det kræver meget lagerplads, hvilket kræver noget logistik og planlægning, da alle tingene fylder. Hvis der skal arbejdes mere med bæredygtighed, kræver det, at ting får lov til at stå opbevaret, såsom større møbler eller andet der fylder. Optimalt set skal det tænkes ind i et større samarbejde og perspektiv, hvor CABAS kan være en del af en aftale om at afhente materialer alt efter behov.

Interessenter

Borgere visiterede til CABAS, civilsamfundet, private virksomheder, medarbejdere i Helsingør kommune, nabo kommuner,  bosteder, pårørende.

Resultater og fordele

  • At være en del af Go Green netværket, motiverer CABAS til endnu mere bæredygtighed og genbrug. Dialog og sparring med andre i netværket giver inspiration til nye samarbejdsmuligheder. For CABAS er netværket desuden en unik mulighed for at blive ´opdaget´ af nye kunder, der ønsker at handle lokalt og bæredygtigt.
  • I 2023 havde CABAS besøg af et lignende tilbud fra Island, der bruger nogen af de samme metoder til genbrug af materialer. Besøget blev en god lejlighed til at udveksle ideer og skabe inspiration for hinanden.

Læringspunkter og anbefalinger

  • CABAS har stor glæde af deres samarbejder, der bidrager til borgernes trivsel, udviklingsmuligheder og meningsfulde hverdag. Samarbejdspartnerne er med til at inspirere og udvikle CABAS.
  • Det at gøre noget, skaber inspiration til at gøre mere – Det behøver dermed ikke at være perfekt for at kaste sig ud i nye projekter og tiltag.
9

Ny udbuds- og indkøbspolitik

Helsingør har i forbindelse med revision af udbuds- og indkøbspolitikken styrket fokus væsentligt på bæredygtig indkøb samt indkøb lokalt. Kommunen kan med et styrket fokus være med til at efterspørge og dermed udvikle markedet for mere bæredygtige produkter.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  •  Affald og cirkulær økonomi
  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Den nye udbuds- og indkøbspolitik, som bygger ovenpå den forrige der blev vedtaget i 2015, har fået væsentlige opdateringer ift. bæredygtighed. Politikken stiller nu en række krav til leverandører, producenter og deres ydelser vedrørende livscyklus og bæredygtighed i udbud og mindre konkurrenceudsættelser. Målet er der med den nye politik kan rykkes endnu mere i omstillingen til en mere bæredygtighed kommune.

Beskrivelse af tiltaget

Den nye politik sætter rammerne og kursen for hvordan krav til livscyklus og bæredygtighed indtænkes i udbudsmaterialet for varer og tjenesteydelser i fremtidige udbud. Kravene skal så vidt muligt omfatte hele produktets livscyklus, i hele produktets levetid - fra råvareudvinding, produktion, distribution til brug og efterfølgende bortskaffelse.

For at gøre det så konkret som muligt og for at signalere at det er muligt at vægte bæredygtighed højere end økonomi og æstetik, er en række indkøbskriterier blevet opsat. Sammenfattet er der opstillet krav om at der foretages bæredygtige indkøb ved at

  • overveje nødvendigheden af nye indkøb,
  • prioritere genbrug og miljømærkning,
  • købe økologiske fødevarer og
  • kræve brug af genanvendelige materialer med mindre det medfører negativ indvirkning på miljøet.

Der stilles også krav til produkters levetid, mulighed for reparation og cirkulære forretningsmodeller som leasing og tilbagekøbsordninger. Muligheden for afhændelse eller donation af brugt udstyr bør undersøges, og der lægges vægt på lav CO2-udledning i leverancer. Indkøb bør planlægges i god tid for at reducere leveringer og emballage, samtidig med at bæredygtige produkter skal fremhæves i kommunens e-handelssystem. Endelig integreres LCA-krav så vidt muligt i udbud, for at fremme bæredygtige valg i offentlige indkøb.

Ud over indkøbskriterierne, indeholder den nye udbuds- og indkøbspolitik en målsætning med fire punkter:

  1. Der gennemføres en benchmarking af kommunens CO2 aftryk, som løbende monitoreres.
  2. Der gennemføres årligt en compliancemåling på bæredygtighed i indkøb.
  3. Alle leverancer til kommuner sker fossilfrit inden 2030 og der vil successivt implementeres, at nye aftaler indeholder en bestemmelse om, at der alene kan leveres varer én gang pr. uge og indkøb i højere grad samles i én levering.
  4. Der foretages alene levering fra kommunens leverandør én gang om ugen.

Udfordringer

Da politikken er vedtaget i oktober 2023, forelægger der endnu ikke erfaringer og dermed ingen erfarede udfordringer.

Det må dog forventes at indkøringen af tiltagende tager tid, førend politikken fuldstændigt integreres og benyttes i udbuddet, da det kræver en omstilling af kommunens udbudsmetode.

Derudover har visse brancher, endnu ikke nok data om deres produkter eller udviklet grønnere alternativer, som gør det muligt for kommunen at foretage grønnere valg.

Interessenter

Helsingør Kommune, leverandører, producenter, Forsyning Helsingør (affaldscentre).

Resultater og fordele

Fordelene ved indkøbspolitikken er potentielt mange. hvis indkøbskriterierne efterleves, vil de kunne være med til at skubbe til den grønne omstilling. Fx vil vægtningen af krav om LCA og lavt CO2-aftryk, kunne påvirke bl.a. entreprenører til at afsøge nye metoder og tage bæredygtige valg i deres beslutninger, når der gives tilbud.

Helsingør Kommune er samtidig blevet medlem af Partnerskab for Offentlig Grønne Indkøb.

Et fællesskab, hvor der løbende udvikles kriterier der kan anvendes i grønne udbud.

De fire målsætninger sørger for at der er helt konkrete mål at forholde sig til. CO2-rapportering, compliance-målinger, fossilfri leverancer inden 2030 og leverancer kun én gang ugentligt, gør det alt sammen muligt at følge udviklingen og lave tiltag med bestemte målfaste rammer.

Læringspunkter og anbefalinger

Det er endnu for tidligt, at måle på effekten af en skærpet politik i forhold til bæredygtighed.

10

Madspildsindsats i sundhedshuset

Helsingør Kommune har etableret ny kantine i forbindelse med indvielse af sundhedshuset i december 2022. Samlingen af gamle kantiner i nye omgivelser blev startskuddet til endnu mere fokus på klima og bæredygtighed.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Affald og cirkulær økonomi
  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Helsingør Kommunes kantine i Sundhedshuset har skabt en ny gastronomisk identitet med fokus på mindre madspild, økologi og bæredygtighed.
I denne sammenhæng har de udviklet fem pejlemærker, de arbejder ud fra, for at sikre at deres værdier bliver inddraget i alle aspekter af kantinens daglige gøren.

Beskrivelse af tiltaget

Sundhedshusets køkken er beliggende i det nye Sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Her tilberedes maden til tre kantiner; Rådhuses kantine, Prøvestenens kantine samt Sundhedshusets kantine. 

Personalet har udarbejdet en Gastronomisk Identitet, som de gør meget ud af at efterleve hver dag. Dette gøres blandt ved at efterleve de fem pejlemærke:

  • Den rette mad til de rette mennesker
  • Smag
  • Bæredygtighed
  • Økologi
  • Sæson køkken

Deres tilgang til at skabe en gastronomisk identitet, har været at kigge på at prioritere, hvad der er særligt vigtigt for dem, hvad det er folk skal kende dem for, og hvad det er for nogen leveregler, de vil følge. I den forbindelse har blandt andet reduktion af madspild og bæredygtighed været vigtige komponenter, da det stod klart, at de gerne ville være blandt dem, der gør allermest inden for bæredygtighed i kantinesammenhæng.

For at symbolisere dette, har de blandt andet hængt FN’s verdensmål op i kantinen. Verdensmålet omkring madspild er særligt der, hvor sundhedshuset har valgt at gøre en indsats. Det har de gjort ved at indgå i et samarbejde, med et firma der hedder Foodoptimize, der måler madspildet ude i kantinerne. De måler både forbruget, og det der bliver smidt ud. Der bliver dermed både set på tallerken- og produktionsspild, hvorpå det kan ses, hvor meget spild der er i hver af de tre centre. Blandt andet kan man se, at der er specifikke dage, hvor der er flere der arbejder hjemme, og at der derfor også er mere spild i kantinen – på den måde bliver det lettere for personalet at pejle sig ind på de rigtige mængder til de specifikke afdelinger. Der kan også ses, hvilke retter der er mindre populære, fordi der her bliver smidt mere ud.

De sætter vægte under fadene på buffeten for at måle på, hvor meget der bliver taget af gangen og dermed også, hvornår det bliver nødvendigt at fylde op på fadene. Hvis der ikke bliver taget mere efter kl 13, kan de se, at der ikke er behov for at fylde mere op, og dermed kan de målrette minimeringen af madspildet. Alt der er i overskud fra produktion i løbet af ugen bliver serveret fredag som rester. Dermed bliver alt, der ikke har været ude at stå på buffeten genanvendt og serveret i Sundhedshuset. De får derfor brugt næsten alt op, der er blevet produceret, og står derfor ikke tilbage med ret meget spild. De arbejder også meget med, hvordan de kan anvende deres rester i den øvrige produktion, ved at man kan bruge enkelte madvarer, der er tilbage, såsom overskydende gulerødder der kan anvendes i bagning. 

Sundhedshusets køkken har også indarbejdet konceptet To Good To Go, hvilket betyder, at de ved lukketid lader tingene stå fremme på buffeten, hvorefter kunderne har ti minutter til at fylde en boks med mad op til få penge. Jo flere der køber mad med hjem gennem To Good To Go, jo mindre mad ender med at blive kasseret efterfølgende. Der er dermed nogen, der får glæde af den mad, de har brugt både tid og råvarer på at producere.

På rengøringsfronten forsøger kantinen også at gøre en indsats for klimaet - De bruger blandt andet kun svanemærkede rengøringsmidler. De sørger også at for at have en minimal mængde plastisk og har udfaset eksempelvis engangsservice og tandstikker af plastik - Servietter og papkopper er det eneste engangsservice der er tilgængeligt.

Kantinen har sølvmærket i økologi, hvilket betyder, at 60-90% af råvarerne er økologiske. Da økologiske fødevarer overordnet er dyrere end konventionelle og for at tage hensyn til klimapåvirkningen, har det krævet en omlægning af sammensætningen af maden. Okse- og kalvekød er i særdeleshed både dyrere og udleder relativt til andre fødevarer, meget CO2. Derfor er kødet nedprioriteret til fordel for vegetariske alternativer. I værktøjet Foodoptimize, er det angivet hvor meget CO2, der udledes i produktionen, samt om fødevarerne er økologiske. Derfor kan køkkenpersonalet vælge opskrifter med lavest mulig CO2-belastning og mest mulig økologi, som dermed sikrer, at de lever op til sølvmærkets kriterier og tager hensyn til klimabelastningen.

Udfordringer

Den største udfordring har været, at folk skal vende sig til noget nyt, såsom at det ikke længere er muligt at få plastikemballage. Der er omvendt også mange kunder, der har ønsket en kantine med fokus på klimaet i lang tid.

Interessenter

Kantiner, kommuner, private, virksomheder.

Resultater og fordele

Rigtig mange er glade for maden og for den indsats, der bliver lagt i madlavningen. Kunderne kan prøve nye retter med et lavt CO2-aftryk, som de forhåbentligt kan drage inspiration af.

En anden fordel er, at det er noget nyt og spændende mad, der bliver produceret i kantinen. De fleste kunder er vokset op med en anden type mad, og de skal have ny viden om, hvordan man kan lave mad på en ny måde.

Da kantinen er nyetableret er der desværre ikke før og efter data, som kan kvantificere hvor stor et spring de mange tilbage aktuelt har bidraget med. Men der er rykket stort.

Læringspunkter og anbefalinger

Man skal ikke være bange for bare at kaste sig ud i det - Det kan give mening at hente inspiration og anbefalinger fra nogen, der allerede gør det.

11

Landskaber i balance - et naturprojekt på 80 ha

Helsingør ønsker at skabe mere en sammenhængen natur og varieret natur, der kan danne grundlag for mere biodiversitet. Området skaber samtidig bedre muligheder for rekreative oplevelser med mulighed for vandre- eller cykelture.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Capital Award:

  • Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse

Formål

Landskaber i Balance er et naturprojekt, der giver plads til et varieret overdrevslandskab med krat, moser og søer. Formålet med projektet er at opnå højest mulig biodiversitet på i alt 80 ha med gamle driftsformer fra før intensiveringen af landbruget. 68 ha af arealet har indtil 2022 været drevet som økologisk landbrugsjord og de resterende 12 ha har indgået i små og til dels overgræssede folde.

Beskrivelse af tiltaget

Landskaber i Balance ligger i fredningen Rørtang Kystkile i en åben landskabskile mellem Espergærde og Snekkersten og statsskovene Egebæksvang og Nyrup Hegn.

Projektet har fire overordnede indsatser, som sammen skal bidrage til det ønskede resultat:

  • Ændret hydrologi – vandet slippes fri

Naturlig hydrologi bliver en af nøglestenene til at genoprette naturen på området. Dræn er blevet sløjfet, og vandet er ved at finde sit naturlige leje med minimal ydre regulering og terrænbearbejdning. Det betyder, at der på området er skabt nye søer, men også mange områder med mere eller mindre fugtig bund. Disse overgangszoner skaber rigtig gode betingelser for stor biologisk variation, særlig når det kombineres med græssende dyr. Området er i dag en god paddelokalitet, herunder for bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander, og det er et centralt mål at skabe endnu bedre livsvilkår for padderne og for fugle på området.

  • Helårsgræsning – øget biodiversitet

Projektet består af tre folde. Alle indre hegn på Præstebjerget er blevet fjernet, så folden i alt er 12 ha nu. Det har givet mulighed for helårsgræsning med islandske heste og galloway-kvæg. Hjortespring på 16 ha og Rørtang på 50 ha er hegnet i 2022 og 2023 og omdannelse fra landbrug til natur er hermed begyndt. For alle foldene gælder samme principper: Græsningstrykket skal være så lavt at blomster ikke bliver bidt ned i sommerperioden, og der er nok føde til dyrene vinteren igennem. Vintergræsning er med til at fjerne førne, hvilket er en stor fordel for forårsblomster og i det hele taget arter der ikke kan klare sig i konkurrencen mod mere hurtigvoksende arter der er bedre til at udnytte næringen. Der anvendes kun robuste racer der er velegnede til at græsse naturarealer året rundt. Samtidig er de publikumsvenlige dyr. Antallet af dyr skal nøje tilpasses, så der skabes de bedste rammer for en høj biodiversitet på området. Markblokke forbindes henover stier, så dyrefolden bliver så stor så mulig.

  • Frøsåning – flere urter og levesteder for insekter

Den naturlige flora på Præstebjerget er allerede rig i mindre områder. Området er en tidligere grusgrav, og jordbund kombineret med græsning har skabt gode betingelser for arter der ellers er trængte i det danske landskab. De to andre folde, Hjortespring og Rørtang Nord, har på nuværende tidspunkt et begrænset antal arter. For at fremme en artsrig flora på hele området, vil der blive etableret en frøbank på 3 udvalgte lokaliteter, der egner sig godt til formålet. Der vil blive udsået udvalgte lokale hjemmehørende overdrevs- og engarter på i alt ca. 5 ha. Håbet er, at den artsrige flora på sigt kan etablere sig på hele arealet og give næring til og levesteder for en række insekter og fugle.

  • Rekreativt område og formidling af naturværdier

Naturområderne forbinder de store statsskove, så det er muligt at færdes fra kysten og langt ind i Helsingør Kommune igennem skov og overdrevslandskaber. Med færiste og klaplåger er de rekreative oplevelser bevaret, så man kan færdes inden eller uden for hegningen efter temperament.

Landskaber i balance skal skabe bedre rekreative oplevelser med mulighed for gode vandre- og cykelruter på arealet og i tilknytning til eksisterende rekreative stiforbindelser uden for arealet. Der vil også blive gjort tiltag for at formidle områdets naturværdier til de besøgende.

Udfordringer

Stor mangel på mandskabsressourcer, da projektet er gennemført sideløbende med vores eksisterende myndighedsopgaver. Myndighedsgodkendelser, projektøkonomi og koordinering med samarbejdspartnere har også vanskeliggjort processen. Vi har lært meget af projektet og næste gang vi skal gennemføre et naturprojektet i denne størrelse er vi godt klædt på.

Interessenter

Borgere, Helsingør Kommune, lokale foreninger, Flynderupgård

Resultater og fordele

Et stort sammenhængende landskab med stor variation i vegetation, fugtighed, terræn og oplevelser for besøgende. Projektet bidrager til større biodiversitet i Helsingør Kommune her og nu, og endnu mere på sigt, da det tager mange år at genskabe den natur, der er blevet trængt væk igennem de sidste 200 år.

Læringspunkter og anbefalinger

  • Kast jer ud i projekter - selvom der har været mange udfordringer, er det hele blevet løst.
  • Find nogle gode samarbejdspartnere der har kompetencer der ligger uden for en naturmedarbejders arbejdsområde.
  • Selvom formålet med projektet er klart, så er vejen derhen også styret af økonomi, kontrakter og tilladelser.
12

Hellebækskolens grønne profil og genbrug af plastic

På Hellebækskolen er der blevet udviklet et projekt, der omhandler genbrug og omdannelse af plastik. Projektet skal skabe bevidsthed og klargøre abstrakt undervisning inden for klima og bæredygtighed.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Affald og cirkulær økonomi

Formål

Hellebækskolen arbejder med bæredygtighed som en inkorporeret del af skolens identitet. Med afsæt i at skabe et projekt der er konkret, elevinddragende og som samtidig skaber bevidsthed og fokus på grøn omstilling, har skolen udviklet et projekt om genanvendelse af plastik, der skal skabe mulighed for ikke kun at tænke bæredygtigt, men også handle derefter. Plastikprojektet er blot en del af det arbejde, der udføres på Hellebækskolen for at skabe eksempler på bæredygtighed i børnehøjde og videreudvikling af skolens grønne profil.

Beskrivelse af tiltaget

Plastikprojekt

Bæredygtighed og grøn omstilling er en stor del af Hellebækskolens profil og identitet. Her har de ansatte en agenda om konstant at øge elevernes bevidsthed inden for natur og samtidig give dem muligheder for selv at handle og gøre en forskel, gerne med afsæt i kærlighed til naturen. Det kan være vanskeligt at forklare levende processer, fordi de ofte er ekstremt komplekse og kan ændre sig markant. På Hellebækskolen prioriterer de at gøre undervisningen i bæredygtighed så jordnær og konkret som overhovedet muligt, og ser en fordel i at tage afsæt i problemstillinger og metoder, der afspejler elevernes hverdag – dette er projektet om indsamling af plastik i naturen netop et eksempel på.

Plastprojektet kom belejligt, da det er noget eleverne kan handle på her og nu, ved at de eksempelvis kan bukke sig ned og fjerne et stykke plastik fra naturen i dette øjeblik. De løser dermed et nutidigt problem, og de kan se, at de gør en forskel. De finder herefter ud af, at man faktisk kan genbruge, de materialer man kan finde i naturen, og samtidig lærer eleverne om, at der også findes et biologisk og et teknologisk kredsløb. Det gør det meget håndgribeligt og konkret for eleverne. Samtidig er der et formål i, at de kigger på deres plastikprojekter og bliver mindet om hele debatten, der er omkring plastik, hvilket er hele formålet med indsatsen.

Hellebækskolen fik finansieret penge til både en plaststøbemaskine og en granulator. Der blev også samtidig finansieret uddannelse til de ansatte i, hvordan dette bedst blev formidlet videre til både kollegaer og elever på skolen. Det er ikke alle typer af plastik, der kan genanvendes, og en af plastiktyperne er også giftig. Det kan man tale med børnene om og på den måde, lærer de også at identificere forskellige typer af plastik. Det næste er at tale med eleverne om, hvad man gør med det plast, der ikke kan genanvendes, da det jo ikke skal efterlades i naturen. Det plastik der kan anvendes, bliver således samlet ind og genanvendt i maskinerne. Det er blevet en pantordning, hvor eleverne afleverer deres indsamlede plastik og får en tilsvarende mængde granulat vægtmæssigt. Eleverne bruger blandt andet materialerne til detaljer til håndværk- og designelevernes afgangsprojekter. Når de syr tøj, laver de selv knapper og perler mm. af det indsamlede plastik.

Grøn skoleprofil

Fokus på bæredygtighed starter på Hellebækskolen allerede i indskolingen med udeskole-konceptet, da børnene skal forstå, at de er en del af det, der omgiver dem, og at deres omgivelser ikke bare er en kulisse i deres liv. Udeskolen er blevet gradvist udbygget, og der er løbende blevet koblet naturfagslærer på, der skal sikre høj faglig kvalitet og den røde tråd op igennem undervisningen. Efter den seneste folkeskolereform, kom FN’s verdensmål til at være dem, hvorom alt undervisning i naturfag drejede sig. Det er i indskolingen måske sværere at få direkte øje på, men det er elementer, der skal pege direkte ind på de fælles faglige fokusområder, der var tydeligt lavet ud fra verdensmålene.

På skolen er de også blevet nødt til at steppe op, ved at samle alle naturfag under deres fælles faglige fokusområder. Der skabes også etiske diskussioner i, hvad der er godt for naturen, og hvad der ikke er. Underviserne er blevet nødt til at udvikle det didaktiske og pædagogiske, da det var en ny måde at tænke fagene på. De har måtte være pionere inden for nogen områder, da de har villet det længe og tænkt i genanvendelse tideligt. Det er et samarbejde mellem både naturfagslærerne og håndarbejdslærere.

Hvert år er der en affaldsuge på skolen, hvor de besøger både Skibstrup affaldsplads og Cirklen i Helsingør. Her får eleverne både føling med hvor meget plastik der er, men også hvor mange fragmenter alt andet affald, bliver delt op i. I hver klasse bliver der sorteret affald og sorteringsprocessen, kan man mærke, er blevet mere målrettet, efter at plastikprojektet er kommet til.

Næste step er at finde et nyt eksempel, der er lige så anvendeligt ift. at nå ind i forståelsen af bæredygtighed. Eleverne lærer meget om bæredygtighed, økologi og det økonomiske aspekt, det hænger sammen med. Det næste step kunne være et trivselsprojekt, der viser noget om, hvad det kræver at leve med øje for både klima og trivsel. Bortset fra det har Hellebækskolen fået bevilget penge til et udendørs eksperimentarium i 2024, der kommer til at tage at være et stort fokuspunkt fremtidigt.

Lærer Anne Mette Jensen har designet et logo, der bliver lavet i en støbeform formet som en sommerfugl. Alle børn der starter på skolen, vil få en nøglering som velkomstgave. Denne nøglering skal være et symbol på skolens grønne profil og skabe en fællesskabsfølelse. Det vil fungere som fælles referenceramme, for det Hellebækskolen arbejder med såsom udeskole, cykeltransport, demokratiske debatter, klima og bæredygtighed.

Udfordringer

  • En udfordring ligger i at få eleverne til at forstå, at dette kan anvendes af alle og ikke kun dem, der er særligt interesserede i naturfagene. Det er vigtigt altid at huske at gøre det konkret og at være sikker på, at der er en klar forståelse af, hvad der foregår. Ofte starter de med at ville løse, at der er plastik i havene, hvor det er vigtigt at tale om, hvorfor plastik ender i havene men at prøve at starte med at vise eleverne de små steps.
  • Plastikprojektet er effektivt, fordi debatten omkring plastik, er super aktuelt lige nu, men det er en udfordring at skabe fokus på de dele af klimakrisen, der er sværere at have i hænderne. Det er ikke let at gøre alt undervisning konkret, særlig for dem der ikke har det som en del af deres undervisningshverdag. Det handler dermed om bevidstgørelse ved blandt andet at komme ud og sanse naturen.

Interessenter

Skoler, private, organisationer, virksomheder, kommuner.

Resultater og fordele

  • Det har styrket nogen af de ting, der i forvejen var omdrejningspunkt på skolen i og med, at de nu har fået en ekstra knage at hænge noget op på og dermed også flere paralleller, der kan samles.
  • Opmærksomheden det har fået, har gjort det lettere alle vegne at komme igennem med projektet. Der er samtidig opstået nye samarbejder internt i huset, da der er blevet skabt en form for brobygningstilgang, der både er en designproces i at de kan udvikle deres egne ting, men også det mere naturvidenskabelige aspekt, hvor eleverne finder ud af hvor ting kommer fra, og også hvor de skal hen igen.
  • En af fordelene ved projektet har været, at det også har udviklet noget handlekompetence – Muligheden for at handle og føle at man faktisk kan gøre en forskel.
  • Det har skabt debat og kontakt på tværs af skoler, da andre skoler kommer for at se på Hellebækskolens projekt.
  • Alle er velkommen til at komme og anvende maskinerne, og Hellebækskolen sætter gerne tid af til vejledning mm. Alt er gratis, og intet er hemmeligt – På Hellebækskolen vil de meget gerne inspirerer og videreformidle den erfaring, de har gjort sig med projektet.

Læringspunkter og anbefalinger

  • Der er brug for gode eksempler på, hvordan man kan se ændringerne og den forskel eleverne gør med egne øjne.
  • Det er vigtigt, at holde fast, så projektet ikke dør igen. Da det er et værdiprojekt, må det ikke kunne blive overset, men skal leves ud. Det skal være et værdisæt, der efterleves. Når der aftales principper, må det ikke være noget, der besværliggør hverdagen for hverken lærer eller elever.
  • Det kan lade sig gøre at inkorporere nye ting uden at udvide arbejdet, og det er vigtigt, at der ikke bliver lagt noget ekstra oveni, så det ikke bliver uoverskueligt. Det er vigtigt at bevare et holistisk syn.

Man kan have verdensmålene i mente, da de er eksistentialistiske og hænger sammen med alle aspeker af både miljø og trivsel. Bæredygtighed skal være en måde, man bare tænker på. Vi skal ikke producere mere affald, og det er det, vi har gjort altid.

13

Udvikling af ladeinfrastruktur

Helsingør har en ambitiøs klima- og bæredygtighedsplan og for at nå målet er der særligt brug for at nedbringe klimapåvirkningen fra transportsektoren. Kommunen har prioriteret, at få strategien på plads tidligt i forhold til andre kommuner for at have et godt grundlag til at få gang i etablering af ladeinfrastrukturen på de offentlige parkeringsarealer.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Luftkvalitet og støj
  • Klimaændringer og energiomstilling
  • Bæredygtig mobilitet

Formål

Transportsektoren bidrager med en stor klimabelastning i Helsingør Kommune.

Udarbejdelse af en Strategi for udvikling af ladeinfrastruktur har derfor været et vigtigt led i implementering af klima- og bæredygtighedsplanen. Målet med strategien er at tage et strategisk ansvar for at alle relevante aktører sammen, får udviklet et godt netværk af offentlige ladepunkter i kommunen. Dette skal gøres med afsæt i den løbende teknologiske udvikling, samt efterspørgslen hos borgere, pendlere og turister.

Beskrivelse af tiltaget

I 2021 var der 527 elbiler i Helsingør Kommune og i april 2023 var tallet steget til 1.631 elbiler – det er en tredobling. Prognosen fra 2021 er at dette tal i 2030 vil være steget til omkring 11.000 elbiler. Dermed stiger behovet for flere ladepunkter i kommunen, både for borgere der ikke har mulighed for privatopladning hjemme og for pendlere og turister. Med strategien har Helsingør Kommune skabt et grundlag for at gå i dialog med en række private udbydere om en trinvis etableringsplan af ladepunkter på offentlige parkeringsarealer, ved kommunale institutioner og administrationsbygninger. For at understøtte det stigende behov er strategien opbygget efter 3 udviklingstrin:

  1. Etablering af ca. 120 ladepunkter på offentlige p-pladser på kort sigt.
  2. Udvidelse til ca. 280 ladepunkter på offentlige p-pladser.
  3. Etablering af 380 ladepunkter på offentlig tilgængelige p-pladser (svarende til at vil være 29 elbiler pr. ladepunkt i 2030).

Forsyning Helsingørs datterselskab Elektrus, der forsyner ca. 19.500 kunder i Helsingør, har allerede udbygget og vil løbende sørge for at udbygge elnettet, således at det kan følge med udbygningen. Radius står for udbygningen af elnettet i resten af kommunen, hvor særligt udbygning af nettet i Hornbæk udfordrer implementeringshastigheden.

E.ON og Clever ansøgte Helsingør Kommune om tilladelse til etablering af ladestandere på en lang række offentlige parkeringsarealer efter de gl. regler i 2021. Ansøgningerne blev imødekommet, for at sikre en hurtig udvikling af ladeinfrastruktur i kommunen og der er således etableret tæt på 150 nye ladepunkter siden foråret 2022.

Udviklingen fortsætter da kommunen i gennemfører 2023 sit første koncessionsudbud efter de nye gældende regler, der trådte i kraft 1. april 2022. Udbuddet omfatter primært kommunale matrikler og herudover to offentlige parkeringsarealer.

Herudover etableres der også flere offentlige lademuligheder via private aktører og Transportministeriet etablerer lynladestandere langs Kongevejen.

Udfordringer

Udvikling af ladeinfrastruktur har været udfordret af, at de regler, der var gældende frem til 1. april 2022 satte kommunerne i en meget passiv rolle, hvor det ikke var tilladt at udbyde etablering af ladeinfrastruktur men kun at godkende ansøgningerne, hvis sådanne blev fremsendt. Med de nye regler kan kommunerne nu lave koncessionsudbud og dermed i højere grad selv accelerere udviklingen lokalt.

De første ladestandere der er etableret i Helsingør Kommune er sket efter de gamle regler og dermed uden en potentiel indtægt til kommunen, til gengæld er der sket en hurtig udvikling. Fremtidige udbud forventes. Resultatet af 2023-udbuddet vil vise om der er grundlag for en supplerende indtægt til kommunen eller om der vil være lokaliteter, hvor udbyderne på markedet kun vil etablere mod betaling.

Tempoet for etablering af godkendte ladeudtag er meget udfordret af, at det nogle steder tager meget lang tid at etableret de nødvendige udvidelser af elnettet.

Interessenter

Borgere – lokale og pendlere, turister, boligforeninger, virksomheder, udbydere af ladenetværk og -standere, Helsingør Kommune, Elektrus og Radius.

Resultater og fordele

Pr. november 2023 er der foreløbigt etableret offentlig tilgængelige ladestandere på 36 forskellige lokaliteter med i alt 120 ladestandere og 240 ladeudtag indenfor Helsingørs kommunegrænse (Elbilviden.dk). Implementering af strategien er således allerede godt på vej.

Ifølge Transportministeriets nyeste opgørelse, for 3. kvartal 2023, over antal ladestandere pr. indbygger i de forskellige kommuner, ligger Helsingør kommune nr. 16 på landsplan og er derfor godt med i udrulningen.

Læringspunkter og anbefalinger

Det var en stor fordel for Helsingør Kommune, at udnytte ventetiden på den nye lovgivning til at lave en klar strategi. Det har givet kommunen en fordel i forhold til at komme hurtigt i gang og det gjorde det også nemt at behandle ansøgningerne efter de gamle regler, da der var en klar strategi for hvor kommunen gerne vil have ladestandere og hvor mange.

Strategien blev udarbejdet på baggrund af projektgruppens indgående kendskab til infrastrukturen, trafiktryk og dynamikken i kommunen. Der har således ikke været anvendt dyre rådgivertimer på at udarbejde strategien. Resultatet af arbejdet har efterfølgende vist sig, at være et godt match til ladeoperatørernes egne beregninger af, hvor der er forretningspotentialer.

14

Udskiftning af vejbelysning til LED

Helsingør Kommune har i gennem mere en 10 år haft fokus på at udskifte vejbelysning til LED for at sikre energibesparelser og en mere klimavenligt gadebelysning.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Energiomstilling

Formål

At have den mest klimavenlige vejbelysning og levere et driftssikkert og rentabelt gadelysnet i hele kommunens geografiske område.

Beskrivelse af tiltaget

Siden 2012 har Helsingør Kommune udskiftet vejbelysningen til LED-armaturer. Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør ejer hver især omkring halvdelen af den gadebelysning der lyser gaderne op i kommunen. Det er sammenlagt omkring 14.000 gadelamper. For at sikre energibesparelser og et mere klimavenligt gadelysanlæg, foretages løbende udskiftning af gamle armaturer til nye LED-armaturer. LED holder længere og bruger mindre energi og er derfor en god forretning i det lange løb. Derudover benyttes forskellige anordninger som enten er styret af solop- og nedgang eller fotoceller der registrere lys og kun tænder når det bliver mørkt og slukker når det bliver lyst.

Udfordringer

Det har krævet grundigt arbejde og løbende justeringer at finde de rigtige armaturer og LED-løsninger ift. kvalitet, funktion, holdbarhed og pris både ift. indkøb og efterfølgende mulighed for at servicere og udskifte.

Interessenter

Borgere, Forsyning Helsingør, Helsingør Kommune.

Resultater og fordele

  • I 2012 overgik Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør til LED og al renovering, nye kabler mv. er siden udskiftet til armaturer med LED-teknologi.
  • Siden 2012 er strømforbruget reduceret med ca. 1,6 mio. KWh, svarende til en reduktion på ca. 50%.
  • Alene de seneste 5 år er forbruget reduceret med ca. 1 mio. KWh.
  • Fra 2021 til 2022 er andelen af LED-armaturer steget fra 40% til 50% af den samlede gadebelysning. Samlet set har det givet en besparelse på 100.000 kWh på elforbruget sammenlignet med året før. Det svarer til lidt over 62 almindelige danskeres årlige elforbrug.
  • En LED-lampe har en forventet levetid på 25 år, hvorfor der er lavere driftsomkostninger forbundet dem.
  • Ud over de klima- og energimæssige fordele, er det også en mere økonomisk fordelagtig løsning med LED-armaturer. Den umiddelbare udgift forbundet med udskiftningen vil have tjent sig hjem igen allerede efter 5-7 år, og det er uden at medregne de lavere driftsomkostninger.

Læringspunkter og anbefalinger

  • Den prioriterede rækkefølge af hvilke lyskilder der først skulle udskiftes blev valgt på baggrund af flere hensyn, men først blev der taget hånd om de allermest energikrævende. Dernæst dem, hvor armaturer og lyskilder alligevel stod til en udskiftning snarest.
  • Det er efterhånden kun muligt at udskifte til LED, da alt andet er udfaset.
  • Fra de startede med at udskifte til LED til nu, er prisen på retrofitting (udskiftning af armaturer, men bevarelse af selve lampen) faldet omkring 60%, hvorfor det er blevet en endnu bedre case rent økonomisk, at udskifte lyskilder.
  • Det er blevet besluttet ikke benytte smarte styringsenheder. Dette er gjort af hensyn til bl.a. pris og teknologisk udvikling, så pengene kan bruges på at udskifte flere lyskilder. Til gengæld er der de steder hvor det på baggrund af analyser af trafikken og med hensyn til trafiksikkerhed, blevet valgt LED-lamper, der kan dæmpes, så de bruger mindre strøm og holder længere.
  • En anden fordel ved udskiftningen, er at når lyskilderne alligevel skal skiftes, bliver der lavet analyser af området, så de lever op til gældende regler og rammer for vejbelysning og tager hensyn til øget trafiksikkerhed mv.

Desuden har det givet muligheden for at fjerne gamle unødige lyskilder i omlægningen. Det giver endnu større besparelser på strøm.

15

Snoezelhuset og innovativt udbud af klimavenligt byggeri

Helsingør ønsker at nedsætte klima og ressource belastningen i forbindelse med nybyggeri. Ambitionen blev drivkraften til at afprøve en ny og innovativ udbudsform med et meget positivt resultat til følge.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Capital Award:

  • Affald og cirkulær økonomi
  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

At opføre det mest klimaoptimale byggeri og teste omvendt licitation.

Beskrivelse af tiltaget

I Helsingør Kommune er der blevet gennemført en ny udbudsmetode med fokus på CO2-aftryk i materialer, energibesparelser, indeklima, genanvendelighed, kvalitet og holdbarhed. Dette blev udbudt som totalentreprise med en fast pris. Grundlaget for udbuddet var både et byggeprogram og et målsat skitseforslag til bygningens udformning og indretning.

Snoezelhuset og istandsættelsen af Himmelhuset blev dermed udbudt, som det man kan kalde omvendt licitation. Modsat et normalt udbud, hvor bedste pris vinder, var prisen på forhånd fastsat. Byggeriet blev i stedet udbudt til den entreprenør, der kunne opføre byggeriet med lavest mulig CO2-aftryk, uden at gå på kompromis med byggekvalitet og -krav. Entreprenøren der vandt udbuddet, er Canbyg ApS, der efterfølgende har udarbejdet en total LCA-beregning af det nye hus. Beregningerne viser, at materialernes CO2-aftryk er negativt, hvilket vil sige, at byggeriet indlejrer mere CO2 end det udleder. Den samlede klimabelastning for det nye hus er tæt på en tredjedel af det forventede krav i bygningsreglementet fra 2023 på 12 kg CO2-eq/m2/år. Byggeriet blev opført uden brug af beton, plastik eller cement. I stedet blev det bygget af plantebaserede materialer, herunder træ i både konstruktion, beklædning og isolering, hvilket muliggjorde at opføre det CO2-negativt. Dvs. at der modsat et normalt byggeri hvor der fra materialerne anvendt, ville være udledt 250 kg CO2 pr. m2. CO2, i stedet blev lagret 150 CO2 pr. m2.

Snoezelhuset fungerer som en ny del af specialbørnehaven Himmelhuset. Et snoezelhus er et multisensorisk sansehus for borgere, der er fysisk eller psykisk begrænset i deres aktivitetsmuligheder. Huset er således et særligt sted, blandt andet grundet husets særlig indretning og funktioner. Huset består af fem rum, der alle blev unikt designet med det formål, at brugerne kan udfordre og stimulere deres sanser.

Udfordringer

Selve byggeriet forløb relativt problemfrit og er i sin helhed en succeshistorie.

Interessenter

De involverede parter var Helsingør Kommune som bygherre, borgerne som efterfølgende gør brug af husets faciliteter og de involverede entreprenører og fagpersoner. CoreHome er sagsarkitekt på projektet efter oplæg fra ”Møllen Arkitekter” i Helsingør. KART er rådgivende ingeniører, og Canbyg har haft totalentreprisen.

Resultater og fordele

Snoezelhuset har vundet prisen ”Årets byggeri 2022” i kategorien ”Åben”, da der er tale om helt nye principper for klimavenlige byggesystemer med naturlig og klimavenlig isolering af byggeri. Det bliver desuden anset som det nybyggeri med Danmarks laveste CO2-aftryk. Prisen er blevet uddelt siden 1997 og bliver uddelt af en jury bestående af diverse repræsentanter fra byggebranchens organisationer.

Ved at Snoezelhuset er udbudt i en omvendt licitation er der blevet skabt en budgetramme, hvor man er gået efter et så CO2-neutralt resultat som muligt. Det er særligt projektets bagvedliggende værdi, samt potentialet for skalering, der har imponeret og overbevist panelet ved prisuddelingen.

Foruden i sig selv at være en positiv bedrift, skal det ligeledes ses som forgangsprojekt og inspirationskilde for fremtidige projekter. Indsatsen har et stort spredningspotentiale idet alle, både offentlige og private bygherrer, har mulighed for at anvende udbudsformen og dermed skabe større fokus på CO2-rededucering og bæredygtighed ved deres byggerier.

Foruden et byggeprogram har Helsingør Kommune også leveret et skitseforslag til det ønskede byggeri, så de bydende entreprenører har mulighed for at vurdere, hvilke konstruktioner der kan anvendes. Indsatsen skaber samtidig læring, der kan anvendes fremadrettet med en forholdsvis enkel udbudsmetode. En udbudsmetode der skaber mulighed for, at entreprenørerne kan udtænke den mest klimaoptimale løsning. Der opstår også en mulighed for, at entreprenørerne udvikler erfaring og indsigt i klimavenligt byggeri, hvilket de let vil kunne bringe videre til andre projekter.

Læringspunkter og anbefalinger

  • Ved at benytte det omvendte udbud, giver det entreprenører mulighed for, at tilbyde det mest klimaoptimale byggeri og dermed kan det være medvirkende til, at øge efterspørgslen på bæredygtige byggematerialer og -metoder.
  • De bydende entreprenører får mulighed for at opleve og undersøge de mest klimavenlige løsninger på byggerier, og giver dem dermed erfaring med materialer og metoder der understøtter grønnere byggeri.
  • Selve udbudsformen kan let implementeres af både offentlige og private instanser og har bevist at pris og bæredygtighed, kan gå hånd i hånd.
  • Udbudsmetoden kan umiddelbart anvendes af alle kommuner til gavn for klimaet.
16

Grønnehavens omstilling til økologi og madspildsindsats

Helsingør Kommune har gennem de seneste 2 år sat særlig fokus på omlægning til økologi og reduktion af madspild på kommunens plejehjem.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • Affald og cirkulær økonomi
  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Plejehjemmet Grønnehaven har valgt at gøre en ekstra indsats, for til dels at minimere madspild og til dels at opnå mere økologi. Plejehjemmet har skabt et overblik over dets madspild igennem et pilotprojekt, hvor de har fundet metoder til at skabe løbende kommunikation omkring madspild. Grønnehaven har også opnået det økologiske spisemærke i sølv.

Beskrivelse af tiltaget


Madspildsprojekt

På Plejehjemmet Grønnehaven er der i første halvdel af 2023 lavet et pilotprojekt for at minimere madspild. Her er der foretaget målinger i to forskellige uger både ved frokost og aftensmad. Madspildet var inddelt i fem kategorier, for at skabe et bedre overblik.

I en uge, blev alle fødevarer vejet og målt. Samtidig meldte køkkenpersonalet i afdelingerne ind, hvad der enten var for lidt eller for meget af. Herefter blev madspildet opgjort og analyseret. Netop dialogen med afdelingerne er vigtig i indsatsen, da det netop er køkkenpersonalet, som anretter og serverer maden, der har overblik over hvilke madvarer, der går til spilde. De har også mulighed for at tale med borgerne om deres oplevelser og ønsker, og derved tilrette menuerne, så madspild yderligere minimeres. Desuden kommunikeres der jævnligt afdelingerne i mellem, for at kontrollere og justere for generelle tendenser ift. madspild.  Denne dialogbaserede metode, gjorde I høj grad pilotprojektet til en øvelse I kommunikation, men giver også mulighed for at lave økonomiske besparelser.

Efter den første måling blev der justeret på forskellige områder, hvor der var mulighed for at finde nogle besparelser i forhold til madspild. Blandt andet blev antallet af smørrebrød per person sat ned. Efter anden måling kunne der foretages yderligere justeringer, for at mindske plejehjemmets madspild. Blandt andet kunne portionen af ris sættes ned, hvilket betød at madspillet ved ris, kunne nedsættes med 4 kg per gang.

Det økologiske spisemærke i sølvmærke

I 2022 fik alle plejehjem i Helsingør Kommune det økologiske spisemærke i bronze, som betyder, at mellem 30-60% af maden er økologisk. Plejehjemmet Grønnehaven valgte at gå skridtet videre og har opnået det økologiske spisemærke i sølv, som betyder, at 60-90% af den mad, Grønnehaven serverer for sine beboere, er økologisk. Det har de gjort dels ved at fokusere på råvarerne og dels på arbejdsgangene i køkkenet. Blandt andet bager ernæringsassistenterne selv alt franskbrød med økologisk mel.

Helsingør Kommune kom med ideen i 2022, hvor der var organiseret et kursus for alle Plejehjemskøkkener i kommunen, med mål om at de alle skulle være bronzemærket. På daværende tidspunkt var Grønnehaven Plejehjem allerede bronzemærket. Alligevel kom de i dialog med en rådgiver og de deltog i møder omkring økologi. Eftersom at bronzemærket allerede var i hus, blev der arbejdet lidt videre med konceptet, og der blev på Grønnehaven tænkt i, hvordan man kan få mere økologi og samtidig få det til at hænge sammen med budget og arbejdskraft. Her valgte Plejehjemmet at lave flere ting selv fra bunden såsom rødbeder, rødkål, brød og kager. Det har krævet en omorganisering, hvor det er lykkedes at prioritere tiden og ressourcerne. Hvis der eksempelvis er mange på arbejde en given dag, udnytter de arbejdskraften og tager fat i langtidsholdbare madprojekter såsom hjemmelavet is til fryseren.

Deres tilgang har været at kigge både fremad og indad, for at se hvor man kan udnytte tiden og ressourcerne bedre.

Udfordringer 

  • En udfordring er, at der ikke 100% kan undgås madspild, da alle beboer skal være mætte, og derfor skal ”den sidste beboer” også have noget at vælge imellem.
  • Det kan være en udfordring at få alle faktorer til at spille sammen, i og med at beboerne har etablerede madvaner - For eksempel er kød en dyr post inden for økologi.

Interessenter

Plejehjem, kantiner og kommuner.

Resultater og fordele

Personalet er glade for følelsen og fornemmelsen af at gøre en forskel for klimaet. De kan på Grønnehaven fx slå op i deres regnskab hos leverandøren Hørkram og se, hvor mange tons grundvand de har sparet for at blive udsat for pesticider. Grønnehaven mødes også med de andre plejehjem, hvor der bliver delt gode og dårlige erfaringer og samtidig skabt et rum for inspiration. 

Læringspunkter og anbefalinger

  • Tiltaget kræver vedvarende opmærksomhed og at man fortsat holder øje med nye produkter, der kan inddrages. Det er altså dermed ikke noget, man kun gør en gang, og leverandørerne har også udskiftninger i deres produkter. Man bliver derfor også nødt til at holde sig opdateret på varesortimentet jævnligt.
  • Det kræver tid at sætte sig ind i, hvor man kan spare for at få råd til økologi - men ved blandt andet at kigge på hvilke madvarer der er tendens til at blive smidt ud, kan det hele komme til at gå op i en højere enhed.

Det tager tid at omlægge produktionen og der skal hele tiden holdes tanke på, hvad det er beboerne tilbydes. Leverandøren har også fokus på økologi og kan dermed hjælpe i en dialog med at finde de helt rigtige produkter.

Serviceleder Sune Læborg og Karen Haagerup Plejehjemmet Grønnehaven netop havde fået det økologiske spisemærke i sølv.

17

Fossilfri varmeforsyning og varmefællesskaber

Helsingør har ambitiøse mål for udfasning af fossile brændsler i varmeforsyningen. Derfor er det politisk prioriteret, at kommunen aktivt understøtter lokale samfund i forhold til at etablere varmefællesskaber.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Capital Award:

  • Klimaændringer og energiomstilling

Formål

Det overordnede mål er at opnå fossilfri varmeforsyning senest i 2035 i Helsingør Kommune. Da nogle større naturgasområder i Helsingør ikke er omfattet af Forsyning Helsingørs fjernvarmeudvidelser, forsøger Helsingør Kommune at facilitere oprettelsen af lokal fjernvarme eller mindre varmefællesskaber, for at sikre en effektiv omstilling til fossilfri varmeforsyning.

Beskrivelse af tiltaget

Helsingør Kommune har udarbejdet en Varmeplan, hvor bl.a. Forsyning Helsingør udfører væsentlige udvidelser af fjernvarmenettet frem mod 2030. Da udvidelserne ikke dækker den samlede efterspørgsel på fossilfri varmeforsyning i Helsingør Kommune, besluttede Byrådet i 2022 at udarbejde et mulighedskatalog, som kan understøtte borgernes beslutning om valg af fossilfri varmeforsyning, hvor Forsyning Helsingør ikke kan nå ud.

Herunder er der foretaget en screening af kommunen ift. de geografiske muligheder for forskellige varmeløsninger det vil sige lokal fællesvarme, mindre energifællesskab eller individuel varmeforsyning. På denne baggrund er der bl.a. udarbejdet et kort, baseret på BBR-data, som kan hjælpe borgere med at se hvilke muligheder de har for varmeløsninger. Udover kortet kan borgerne finde informationer om de forskellige varmeløsninger.
I forlængelse heraf er der i løbet af 2022 og 2023 blevet afholdt en række borgermøder, mhp. at oplyse og facilitere varmefællesskaber, i nogle af de områder Forsyning Helsingør ikke kan dække ved fjernvarmeudvidelserne. Kommunen har desuden gennemført en interesseafdækning i to større området, hvilket har dannet grundlag for etablering af 2 lokale borgergrupper, én i Kvistgård og én i Hellebæk/Ålsgårde, der hver i sær arbejder for at få etableret lokale fjernvarmeanlæg for deres respektiver områder.

Omfanget af de to områders behov:

Hellebæk/Ålsgårde

  • Antal husstande: 1.141
  • Varmebehov (MWh/år): 17.236
    Antal erhverv: 94
  • Varmebehov (MWh/år): 9.129
  • Samlet varmebehov (MWh/år): 26.365

Kvistgård

  • Antal husstande: 244
  • Varmebehov (MWh/år): 3.413
    Antal erhverv: 145
  • Varmebehov (MWh/år): 23.105
  • Samlet varmebehov (MWh/år): 26.519

Udfordringer

Lokalvarmeprojekterne er stadig i opstartsfasen. Indtil videre har projekterne mødt udfordringer ift. det tekniske, juridiske og økonomiske. Det drejer sig fx om hvilket anlæg der skal opføres, mulige lokalplanskonflikter ift. placering og finansiering af anlægsprojektet. Desuden kræver projekterne borgertilslutninger af en vis størrelse, førend de kan realiseres.

På nuværende tidspunkt drives arbejdet i Kvistgård af den lokale borgergruppe, der varetager koordinering og planlægning i forbindelse med projektet, mens det i Hellebæk/Ålsgårde er den private aktør E.ON, der nu har overtaget projektansvaret og indsendt ansøgning på et konkret projekt for området.

Interessenter

Borgere, Forsyning Helsingør, EON og Helsingør Kommune ift. vision om fossilfri varmeforsyning.

Resultater og fordele

Projekterne er stadig under udvikling og i sin spæde start. Foreløbigt er der oprettet to lokale borgergrupper, som arbejder aktivt på at få engageret nok borgere til at varmeprojekterne kan realiseres.

Den helt store fordel, hvis det lykkes med at få etableret lokalt fjernvarme, er naturligvis at det bidrager til omlægningen væk fra fossile varmekilder. Realisering af begge projekter vil bidrage med en væsentlig reduktion i anvendelsen af naturgas i Helsingør Kommune og dermed også i CO2 udledningen. De to projekter kan til sammen reduceres kommunens CO2 udledning som følge af varmeforbrug med ca. 19%.  Samtidig er kollektive varmeløsninger mere omkostningseffektive og giver færre støjgener end individuelle luft til vand varmepumper.

Læringspunkter og anbefalinger

  • Det kan være svært for et større lokalsamfund, at finde sammen omkring en lokalvarmeløsning, men her kan kommunen bidrage med hjælp ifm. interesseafdækning, etablering af borgergrupper samt understøttelse af borgergruppernes arbejde i forbindelse med mødeafholdelse, kontakt til tekniske eksperter mv.

Der er store omkostninger forbundet med forundersøgelse og projektoplæg, hvilket kan være en udfordring for borgerne, hvis der samtidig er usikkerhed omkring realisering af projektet. Her kan kommunen understøtte processen ved at påtage sig risikoen/omkostningerne for forundersøgelse og projektoplæg, hvis projektet ikke realiseres.

18

Bæredygtig renovering af tegltag på Sindshvile

Helsingør ønsker at reducere klima- og ressourcebelastningen i forbindelse med renovering og vedligehold af kommunens egne bygninger. Kommunal efterspørgsel på cirkulær og bæredygtig renovering er vigtig i forhold til at stimulere en markedsudvikling i byggebranchen.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • 1. Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse.
  • 3. Affald og cirkulær økonomi.

Formål

Helsingør Kommune ønsker at nedsætte klima og ressourcebelastningen i forbindelse med byggeri, hvilket var drivkraften til at genbruge teglsten, da taget på Sindshvile skulle udskiftes, hvilket har en stor CO2-besparelse til følge.

Beskrivelse af tiltaget

Det stod klart, at undertaget skulle skiftes på en stor, kommunal administrationsbygning, opført i starten af 1900-tallet. Efter mange år på bagen, og løbende udskiftning af enkelte teglsten, var det slidt endeligt op. Det var spærene og de godt 1.000 m2 teglsten yderst dog ikke, og de blev derfor de nænsomt afmonteret, renset for mørtel og genanvendt i renoveringsprocessen.

Da Kyed Byg A/S tog opgaven, var det ikke endeligt afgjort, at teglstenene skulle genanvendes, men først efter at de økonomiske beregninger viste, at merudgiften ville være tilpas lille sammenlignet med CO2-besparelsen, blev det endelig besluttet at bevare de gamle teglsten. Da denne proces er mere tidskrævende end at lægge et tag af helt nye teglsten og destruere de gamle teglsten, blev tidsplanen lavet herudfra. Tidsplanen blev overholdt og opgaven afleveret til tiden.

Som en del af renoveringen er hele tagkonstruktionen blevet gennemgået, og størstedelen af undertaget behøvede udskiftning til nyt. Al træ, der er brugt i renoveringen, er PEFC-certificeret, hvilket betyder, at det kommer fra bæredygtigt skovbrug. Spærene, som kunne genanvendes, er blevet repareret for småskader og behandlet med insektdræbende middel for at forlænge holdbarhedstiden

Enkelte teglsten gik til i nedtagningsprocessen, og derfor blev projektet suppleret med teglsten fra et tidligere kommunalt projekt på Grydemoseskolen. At kunne hente supplerende teglsten lokale, sparede projektet for både transporttid, brændstof og ekstraomkostninger.

Udfordringer

Markedet for cirkulært byggeri er pt. meget begrænset, og det lokale tømrerfirma, der har varetaget renoveringen, havde da heller ikke før arbejdet med genanvendelse af teglsten i dette omfang, og derfor var der en del læring undervejs.

Nye teglsten er helt ensartede og kommer med garanti og datablad for montering, men de gamle teglsten er ujævne og vanskeliggjorde lægning, hvilket betød, at håndværkerne var nødt til at opfinde de gode løsninger undervejs og måtte også lave nogle prøvelægninger, så de kunne finde frem til den bedste løsning.

Derudover krævede det læring at afmontere teglstenene nænsomt samt at få dem transporteret ned fra taget, renset dem, pakket dem og lagt dem på deponi uden at de gik i stykker.

En af udfordringerne ved at anvende genbrugte materialer i byggeriet er, at det kan være vanskeligt at stille en garanti på produktet. Alle de nye materialer, anvendt i renoveringen af taget, kommer med en garanti, som frafalder efter 30 år. En lignende garanti kunne ikke stilles på de genanvendte teglsten og derfor lavede Kyed Byg en aftale med bygherre om, at Kyed Byg vil reparere op til 10 teglsten uden meromkostning et år efter opgaven er afleveret.

Interessenter

Kyed Byg A/S (hovedentreprisen), Helsingør Kommune (bygherre), Nordsjællands Park og Vej.

Resultater og fordele

Med en endelig pris på cirka 4 mio. kr. endte meromkostningen for genanvendelsen af teglsten med at være 4 procent, hvilket er ubetydelig set i forhold til den CO2-besparelse, der er tale om.

Projektet har nemlig genereret en samlet besparelse på 238 ton CO2, hvilket svarer til 4,5 kg CO2/m2/år, som nye teglsten ville have kostet på CO2-regnskabet.

Læringspunkter og anbefalinger

At finde ud af at håndtere de gamle teglsten og finde arbejdsgange, der fungerede, var afgørende for overhovedet at kunne bevare teglstenene. Eksempelvis at få dem nænsomt ned fra taget, var afgørende for at kunne genanvende dem efterfølgende.

Fra deponi på paller skulle teglstenene monteres igen efterfølgende, og her var det et opmærksomhedspunkt, at teglstenene blev jævnt fordelt over hele taget på både syd- og nordside. Gennem årene har teglstenene på hver af de to sider nemlig fået forskellig farve, og for at resultatet blev et jævnt farvespil, har der været opmærksomhed på genetableringen af hver enkel teglsten til projektet.

Når det er metoder, der er fremmede for håndværkerne, er øvelse en forudsætning. Derfor lavede Kyed Byg nogle prøvelægninger, forud for den endelige lægning af det 1.000 m2 store tag, hvilket gav stor værdi.

19

Biodiversitet i Børnehøjde – Generationernes Træ

Beplantningen af et nyt, stort egetræ skal både give bedre vilkår for biodiversiteten, og skal, sammen med en smuk bænk opført i cirkulære materialer, samtidig danne rammerne om et nyt mødested for borgere på tværs af generationer.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award:

  • 1. Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse.
  • 3. Affald og cirkulær økonomi.

Formål

Projektet har til hensigt at skabe et landemærke, et bemærkelsesværdigt sted, hvor mennesker kan mødes på tværs af generationer og inspireres i omgivelser af høj biodiversitet. Det sted, hvor stien fra plejehjemmet Falkenberg møder Apperupskolen, findes et mødested med siddepladser under et stort egetræ, fuld af biodiversitet – der står Generationerne Træ. Mødestedet, en stor, cirkulær bænk, beskyttes af et loft af grene og blade, og omkranses af en markering i belægningen, der definerer landemærket i landskabet.

Biodiversiteten vokser med dette projekt i takt med træets ælde. Jo ældre træet bliver, des mere udfoldes biodiversiteten.

Beskrivelse af tiltaget

I forlængelse af projektet ”Biodiversitet i Børnehøjde” Green Leaf udviklede sig et særligt samarbejde med Apperupskolen, om at give deres udearealer et løft med biodiversitetsvenlige tiltag, og projektet med Generationernes Træ blev født.

I et samarbejde med kulturformidler Dorte Abrahamsen, som både er musiker, skuespiller og billedkunstner, har 2. klasserne på Apperupskolen arbejdet i et projektforløb med temaet ’træer’. Blandt andet har de malet deres egne plakater med træer på. Som kulmination på projektet blev et egetræ, Generationernes Træ, plantet samt en stor, cirkulær bænk opført på Apperupskolens matrikel på hjørnet mod plejehjemmet Falkenberg.

Generationernes træ er et egetræ, som har stor betydning for biodiversiteten i Danmark. Generationernes Træ forventes at leve mange år endnu og blive hjemsted for flere end 800 forskellige insektarter. De gamle egetræer kan ligeledes rumme et utal af andre smådyr, pattedyr, fugle og svampe, og de ældste egetræer kan blive over 1000 år gamle.

Tanken var, udover biodiversiteten, at lave Generationernes Træ som et mødested for unge og gamle, et møde på tværs af generationerne - eleverne og plejehjemsbeboerne. Fysisk er bænken udformet på en måde, så der er flere siddehøjder, og den er dermed tilpasset til både børn og voksne. Grus pladsens belægning omkring både bænken og Generationernes Træ er kørevenlig for gummihjul, og man kan således komme dertil i kørestol.

Intentionen er, at den store runde bænk skal invitere til pauser og møder for både store og små selskaber – elever, plejehjemsbeboere, forbipasserende. Samtidig skaber både bænken og arealet omkring et samlet læringsmiljø i det fri, og udformningen gør, at udendørs undervisning for en hel skoleklasse kan finde sted på den store bænk.

Udfordringer

Projektet har være udfordret af skiftende tovholdere. Dog er projektet nået succesfuldt i mål.

Interessenter

Projektet er målrettet alle elever og personale på Apperupskolen, men særligt 2. klasserne har været engageret i projektet og beboerne på plejehjemmet Falkenberg. Derudover er intentionen, at alle borgere, der kommer forbi træet og bænken, skal kunne benytte sig af stedet.

Resultater og fordele

Anlæggelsen af Generationernes Træ, både egetræet og bænken, er realiseret som forventet. Herfra vil tiden vise, om arealet ligeledes vil blive anvendt som forventet.

Læringspunkter og anbefalinger

Det har været virkningsfuldt at skabe en bred indsats fra starten, som har haft mange involverede, og så derfra identificere hvor det gav mening at lave en særlig indsats og et særligt samarbejde, som det var tilfældet med Apperupskolen.

Herfra udviklede projektet sig meget tværfaglige, hvilket har haft store fordele, men det er også sårbart, når involverede kræfter stopper og viden og energi går tabt. Dertil er det vigtigt, at de midler, der afsættes til denne type projekter, kan overflyttes mellem budgetår, da tingene hurtigt skrider.

Da projektet samtidig var et læringsforløb på Apperupskolen, har der været et læringskrav her også. Fx har eleverne skullet samarbejde om deres kreative produkter og arbejde med en fortælling/forestilling på en måde, de ikke nødvendigvis har været vant til, hvilket har ført til nogle nye samtaler og måske en større refleksion omkring oplevelsen. 

Ligeledes har eleverne trænet deres fortolkningskompetencer igennem perspektiveringer til eget liv og andre tekster, samt at projektet har fremmet elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. 

 

20

Borgermobilisering med Klimahandlingspuljen

Helsingør Kommune sætter i forbindelse med Green Leaf 2024 året ekstra fokus på at hjælpe borgerdrevne grønne fællesskaber. Muligheden for at få tilskud fra Klimahandlingspuljen skal være med til at motivere ekstra handlinger.

Denne gode praksis er relevant for følgende indikatorer for European Green Leaf Award

Indsatsen kan være relevant for alle indikatorer, alt afhængig af hvilke grønne projekter, der får støtte fra Klimahandlingspuljen.

  1. Natur, biodiversitet og bæredygtig arealudnyttelse
  2. Luftkvalitet og støj
  3. Affald og cirkulær økonomi
  4. Vand
  5. Klimaændringer og energiomstilling
  6. Bæredygtig mobilitet

Formål

Klimahandlingspuljen er en del af Helsingør Kommunes klimaindsats og en del af Green Leaf. Puljen er på 500.000 kr., som fordeles over to ansøgningsrunder i 2024, hhv. i marts og september. Formålet er at øge de aktive klimahandlinger i kommunens foreninger og fællesskaber.

Beskrivelse af tiltaget

Klimahandling er, når man gør noget for klimaet og ikke bare taler om klimaudfordringerne. Derfor er det væsentligt, at projekter, der modtager støtte fra puljen, fremmer nye klimahandlinger i fællesskaber. Klimahandling er, når man reparerer i stedet for at smide ud, når man deles om tingene, når man spiser klimavenlig mad i fællesskab eller når man for eksempel bygger et væksthus af genbrugsmaterialer, bytter tøj på en ny måde, omlægger haven eller fællesarealer til mere biodiversitet, og rigtig mange andre gode ting. Puljen støtter derfor ikke oplæg, foredrag, inspirationsmøder eller arrangementer, også selv om klima og bæredygtighed er temaet.

For at flest muligt involverer sig i klimadagsordenen, og for at flest muligt tager aktiv del i klimahandlinger, kan puljen kun søges af etablerede foreninger eller uformelle fællesskaber af borgere – ikke af privatpersoner. Foreningen eller gruppen af borgere skal have foreningsadresse eller privatadresse i Helsingør Kommune.

Puljen støtter handlinger og aktiviteter, der samler folk om klimadagsordenen og/eller skaber klimaeffekt i hverdagen blandt borgere og foreninger i Helsingør Kommune. Ved udvælgelsen af projekter, der skal have tilsagn, lægges der vægt på, at der er klimahandlinger i mange dele af kommunens geografi, så initiativer/handlinger kommer bredt rundt. Derudover lægges der vægt på, at projekter enten kommer ud til mange mennesker og/eller skønnes at have stor værdi klimamæssigt, samt om handlingen skaber langtidssigtede forandringer. Det er vigtigt at nævne, at der ikke kan måles på klimaeffekt, men at det bliver et skøn.

Til dem, som får tilsagn om støtte fra Klimahandlingspuljen, vil midlerne blive udbetalt forud. Såfremt tilskudsmodtagerne ikke anvender det samlede beløb, der er bevilget, skal det tilbageværende beløb tilbagebetales til Klimasekretariatet

Senest en måned efter projektet er gennemført, skal tilskudsmodtagerne udfylde og indsende en regnskabs- og evalueringsformular. Evalueringen er dels til intern brug, og dels vil den blive benyttet til at gøre opmærksom på puljen og de projekter, der har fået støtte.

Udfordringer

Fællesskabernes og projekternes kompleksitet er meget forskellige og succesfuld realisering af projekterne kræver løbende sparring og et overskud fra administrationens side til at hjælpe med at fjerne de uforudsete udfordringer i forbindelse med realisering.

Interessenter

Alle etablerede foreninger og uformelle fællesskaber indenfor kommunegrænsen.

Resultater og fordele

Der er givet politisk mandat til at udmøntning af puljen kan ske på administrativt niveau, hvilket betyder, at tilsagn gives allerede 2-3 uger efter ansøgningsfristen. Det er vigtigt med en hurtig afklaring for at opretholde engagementet i de lokale fællesskaber.

Første ansøgningsrunde i marts var en succes, og Klimasekretariatet modtog 17 ansøgninger for et samlet beløb på 296.000 kr. Tolv projekter levede op til kriterierne for puljen og der blev således udmøntet 225.000 kr. i første runde. Resuméer af projekter, der er givet tilsagn til

Der er en fin geografisk spredning på de bevilgede projekter i kommunen og målet om at nå bredt ud med informationskampagner om puljen er dermed lykkedes.

Læringspunkter og anbefalinger

Det har fungeret rigtig godt at yde løbende sparring på borgeres projekter. Enkelte borgere har rakt ud, og her har vi hjulpet med at kvalificere nogle af deres idéer, så koblingen til puljens kriterier samt den klimamæssige effekt og fællesskaberne er blevet styrket.

Derudover er der blevet lavet løbende justeringer i ansøgningsskema og evalueringsskema, efterhånden som vi er blevet klogere på processen.