Sport og motion

Gå-fodbold med Snekkersten IF og Ældresagen

Mødetidspunkt

Mandag kl. 13.30-14.30.

Mødested

Snekkersten Idrætscenter (Hallen), Agnetevej 1, 3070 Snekkersten.

Aktiviteter

Gå Fodbold for pensionister.

Gå Fodbold er for mænd og kvinder 60+, samt for førtidspensionister. Mange har en idé om, at man ikke kan gå til fodbold, når man er over 60 år, eller hvis man har lidt fysiske skavanker, men det passer altså ikke!  Alle kan være med uanset fysik, og der bliver ikke stillet krav til hverken udstyr eller tidligere erfaring fra fodboldbanen. Det er en sjov aktivitet, hvor alle får rørt sig og får en sjov dag.

Der spilles med en Futsal-bold, som i modsætning til almindelige fodbolde ikke hopper så meget, og derfor er lettere at kontrollere. Der spilles normalt med 4-5 spillere på hvert hold, på en lille bane med små mål, og bolden må ikke skydes over hoftehøjde. Da det ikke er tilladt at løbe, skubbe og tackle minimeres risikoen for skader, og derfor er spillet også velegnet for personer, som tidligere har haft skader.

Kontaktperson

Robert Mortensen
Tlf. 29 47 11 43
Hjemmeside: www.sif-fodbold.dk

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør