Kan jeg få et tidsbegrænset ophold?
Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn og evt. træning.
Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:
- Venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem.
- Har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem.
- Har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.
Praktisk information
Varigheden af det tidsbegrænsede ophold er efter behov. Udgangspunktet er maksimalt 14 dage.
Prisen er 166 kr. pr. døgn.
Læs mere om Helsingør Rehabilitering og Træningscenter
Læs kvalitetsstandarden "Aktiv hver dag"
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen ved at kontakte Forebyggelse og Visitation senest fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Forebyggelse og Visitation vil efter en revurdering sende klagen til behandling i Ankestyrelsen, hvis du ikke får medhold.