Sygepleje

Du kan få hjælp til sygepleje uanset alder efter henvisning fra læge eller hospital. Tilbuddene tager udgangspunkt i funktionsevne og individuelle behov.

Hvor udføres sygeplejen?

I udgangspunktet vil du blive henvist til sygeplejeklinikken, som ligger på Helsingør Rehabilitering– og Træningscenter, Nørrevej 95, 3070 Snekkersten.

Såfremt det ikke er muligt for dig at møde op i klinikken, vil du kunne modtage behandlingen i din bolig.

Hvad består sygepleje af?

Sygepleje består fx af:

  • Hjælp til medicindosering.
  • Hjælp til sårpleje og vandladningsproblemer.
  • Observationer og undersøgelser fx blodsukkertagning.
  • Vejledning og undervisning fx om kost og medicin i forbindelse med sukkersyge.

Du kan få sygepleje fra dag til dag.

Klagevejledning

Der træffes ikke afgørelser med klagevejledning ved indsatser indenfor sundhedsloven, som sygeplejen leveres efter, da indsatserne leveres efter lægehenvisning.

Ønsker du at klage over måden indsatsen er leveret på og sagen bragt til Sundhedsvæsenets patientklagenævn, skal det ske indenfor 2 år efter modtagelse af de indsatser du klager over. 

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk