Fællesskabsambassadør

Bliv en del af de lokale fællesskaber tæt på Vapnagaard, Nøjsomhed eller Nordvest. Tilmeld dig projektet 'Fællesskabsambassadør'.

Fællesskabsambassadørerne er et frivilligkorps der står klar til at følge seniorer til lokale aktiviteter som de selv er en del af. Projektet er en følgeskabsordning - ikke en kørselsordning.

Den har til formål at få flere seniorer med i de lokale fællesskaber i boligområderne Vapnagaard, Nøjsomhed og Nordvest.

Læs mere om de konkrete aktiviteter og fællesskaber herunder og udfyld efterfølgende formularen. Du vil herefter blive kontaktet af den lokale koordinator.