Rusmidler og rådgivning

Få råd og vejledning til anonym rådgivning, Helsingung og unge med problemer.

Anonym rådgivning for unge

Den åbne anonyme rådgivning hjælper dig med råd og vejledning i forhold til skole, kærester, kammerater, stoffer, at være ung og meget mere.

Hver torsdag er der anonym rådgivning for unge fra kl. 18.30-21.30.

Mød op her: Rønnebær Alle 170, 3000 Helsingør. Du kan også ringe til os på telefon 25 51 24 92. Vores mail er: ung.raadgivning@helsingor.dk

 

Helsingung - rådgivning om rusmidler

Helsingung tilbyder rådgivning til unge, som har problemer med fx et stofmisbrug og gerne vil hjælpes til at få et bedre liv.

Det kan Helsingung tilbyde dig og din familie

  • Anonym telefonisk rådgivning - ring 25 31 35 93.
  • Et individuelt forløb - typisk 10 gange, hvor vi arbejder på at give dig mulighed for at nå dine mål. Enkelte individuelle forløb strækker sig over længere tid.
  • Stoffri gruppe - et tilbud til dig der er stoppet, som sammen med andre der også er stoppet, fastholder ønsket om stoffrihed.
  • Samtaler med dig og dine forældre sammen eller med dig og din kæreste eller ven, når I gerne vil støtte hinanden.

Unge under 18 år

Er du under 18 år, kan du også få hjælp hos Helsingung. Du kan få fem anonyme rådgivningssamtaler. Hvis du ønsker mere hjælp, skal vi have et tilsagn fra dine forældre.

Er du mere eller mindre droppet ud af skolen, har vi et tilbud til unge under 18 år om at få behandling samtidig med at de får undervisning i dansk, engelsk og matematik (med mulighed for at tage folkeskolens afgangseksamen i disse fag), i samarbejde med Ungdomsskolen.

Læs mere på helsingung.nu

Martin om "Helsingung"

For mig er det en tryghed at komme her. Så har jeg noget at stå op til, og så giver jeg ikke bare slip. Her er de er gode at snakke med om måder at gribe det an på. Jeg har det lige nu sådan, at jeg skal i retten. Så er det meget rart, at jeg kan komme hernede og snakke om det. Jeg tænker meget på det. Vi snakker om, hvad jeg skal gøre for ikke at falde tilbage igen. Jeg synes, det er rart at kunne komme her. Det har jo ændret meget for mig. Jeg kan varmt anbefale det til de folk, jeg holder af.

Unge med problemer (SSP)

SSP-organisationen i Helsingør Kommune - er et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Samarbejdet er mellem Helsingør Kommune, Nordsjællands Politi samt en lang række foreninger og organisationer. Alle har det til fælles, at de i det daglige beskæftiger sig med børn og unge og de ad den vej aktivt medvirker i det socialt- og kriminalitetsforebyggende arbejde.

Hjælp til børn og unge

Målgruppen for arbejdet i SSP regi er alle børn og unge i alderen 0-til-25 år. SSP skal sikre, at alle børn og unge tilsigtes at få et godt børne- og ungeliv i Helsingør Kommune, et liv uden større sociale vanskeligheder og kriminalitet. 

Gå til SSP's hjemmeside


Headspace

Er du mellem 12 og 25 år, og har du brug for nogen at tale med? Om bolig, angst, kærester, ensomhed, job eller noget helt andet? Så chat, skriv, ring eller kom forbi Headspace Helsingør. Helt anonymt.
Tlf. 53 73 30 10. 
Mail: helsingor@headspace.dk

Link til Headspace

Helsingør Rusmiddelcenter

Kongevejen 4 B

3000 Helsingør

Tlf.: 49 28 35 80