Vielse på Helsingør Rådhus

Hvis I ønsker at blive gift på Helsingør Rådhus, skal I begge udfylde og indsende en ægteskabserklæring digitalt til kommunen.

Vidner

Der skal være to vidner til stede ved vielsen. Helsingør Kommune kan stille vidner til rådighed på hverdage og et enkelt vidne om lørdagen.

Brudepar skal selv medbringe det andet vidne om lørdagen. Hvis I selv medbringer vidner, skal I på ægteskabserklæringen under afsnittet "Giftefoged og vidner" udfylde navn og adresse på vidnerne.

Når I udfylder ægteskabserklæringen, skal I også oplyse den vielsesdato, I ønsker jer. Vielsesdatoen skal skrives under afsnittet "Oplysning om vielsen".

Borgerservice vil efterfølgende sende jer bekræftelse af vielsesdato og tidspunkt. Vær opmærksom på, at datoen ikke er booket, før Borgerservice har bekræftet. I kan tidligst indsende ægteskabserklæring og booke vielsen fire måneder før den ønskede dato.

Center for Job, Borgerservice og Teknologi

Birkedalsvej 27
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: jbt@helsingor.dk