Forestil dig en planet, hvor overfladetemperaturen varierer mellem 20 grader om dagen og helt ned til -140 grader om natten. Et sted hvor der er goldt og ugæstfrit uden rindende vand og med en så tynd atmosfære, at den ikke kan beskytte mod skadelig stråling og partikler fra rummet. Et sted hvor der er rødt og støvet, så langt øjet rækker.

Sådan vil det være, hvis vi i fremtiden skal bo på Mars! Men hvad skal vi tage med ud i rummet for at få et godt liv? Og hvordan bygger man egentlig en bolig til en fremmed planet?

Det kan du finde ud af i sommerferiens familievenlige rumværksted på Danmarks Tekniske Museum. Her er der hver dag mulighed for at kaste sig over sjove aktiviteter i museets nye udstilling om rumbaser til Månen og Mars.

Du skal blandt andet designe din egen rumbolig og lave en mindekapsel med de ting, du ønsker at tage med dig ud i rummet.

Alder: 6-12 år og familier

Tid: Alle dage i sommerferien, kl. 10.30 - 15.30 (26. juni – 8. august 2021)

Sted: Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25-27, 3000 Helsingør

Pris: 25 kr. (til materialer)

Praktisk info: Tilmelding ikke nødvendig - bare mød op. Børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet

Arrangør: Danmarks Tekniske Museum

Læs mere om Teknisk Museum

 

Følg med i de seneste nyheder

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Helsingør

Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail:kepo@helsingor.dk