Kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Alle der har en kronisk sygdom kan deltage. Kurset er gratis.

Hvad indeholder forløbet?

Har du brug for at tage kontrol over din sygdom og få mere overskud i hverdagen?

Har du generende symptomer, som du gerne vil have hjælp til at håndtere?

Så kan du have glæde af LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Formålet med kurset er at præsentere dig for teknikker og redskaber, som - med din egen aktive indsats - giver dig bedre muligheder for at mestre livet i hverdagen.

Instruktørerne ved "hvor skoen trykker"
Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have en kronisk sygdom. Det indebærer, at de frivillige undervisere også har en eller flere kroniske sygdomme. Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en systematisk LÆR AT TACKLE uddannelse.


Sådan foregår kurset

Arbejdsformen på kurset veksler mellem foredrag fra instruktørerne, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde. Det handler ikke om at præstere noget bestemt, og der er ikke prøver eller eksamen af nogen art.

På kurset arbejdes med følgende emner:

  • At genkende symptomer
  • Muskelafspænding
  • Fysisk aktivitet
  • Håndtering af vanskelige følelser
  • Kommunikation med familie, venner og sundhedspersonale
  • Korrekt brug af medicin
  • At sætte mål – og nå dem
  • Gode kostvaner
  • Tackling af træthed og smerte
  • Problemløsning
  • Valg af behandlingsmetoder
  • At træffe beslutninger
  • At tage tankerne til hjælp 


Hvem kan deltage?

Kurset henvender sig til

  • voksne med en eller flere kronisk sygdomme
  • pårørende til én med kronisk sygdom 


Hvor og hvornår?

Kurset består af otte kursusdage.

Alle kursusdage er tirsdage.

Tid
Kl. 15.00-17.30 undtagen første kursusdag.
Første kursusdag er den 23. oktober kl. 15.00-16.00.
Øvrige kursusdage er den 30. oktober, den 6. november, den 13. november, den 20. novembr, den 27. november og den 4. december.

Sted
Helsingør Kommunes kursuslokaler
Strandgade 48 A
3000 Helsingør

Tilmelding og kontakt

Kurset er gratis.

Du kan tilmelde dig hos:

Kursuskoordinator Pernille Sørensen
Tlf.: 41 86 81 61
E-mail: laerattackle@helsingor.dk


Lær at tackle kronisk sygdom

I denne pjece kan du læse om kurset "Lær at tackle kronisk sygdom".

Folder - kronisk sygdom

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk