Lær at tackle hverdagen som pårørende

Lær at passe på dig selv, hvis du er pårørende til en syg.

Hvis du er nær pårørende til en voksen med langvarig sygdom eller nedsatte funktioner, så har du mulighed for at deltage i et kursus, hvor du lærer at passe på dig selv i en hverdag med sygdom tæt på. 

Få et frirum og mød andre i samme situation

Få inspiration fra andre pårørende og redskaber til at tackle udfordringer som fx manglende overskud, dårlig samvittighed, dårlig søvn, og følelsen af isolation. Kurset har fokus på, hvordan du fortsat kan passe på dig selv og være en ”god selvhjælper” selvom en nær ven, forælder, partner eller ægtefælle er langvarig syg. 

Hvem underviser?

Kurset ledes af to instruktører, som er uddannet til at undervise på dette kursus. Derudover har de selv erfaringer med, at være pårørende og derfor ved de hvordan det føles, når pårørendesituationen fylder meget eller overtager hverdagen. 

Hvor og hvornår?

Kurset udbydes kommunalt og er et 7 ugers forløb. Man mødes 1 gang om ugen i 2,5 time. 

Kurset består af syv kursusdage og et informationsmøde.

Tid: torsdage kl. 15.00-17.30

Sted: Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423 A, 3050 Humlebæk.

Bemærk, at første kursusdag er torsdag den 6. februar 2020, kl. 15.00-16.00. Udover torsdag den 6. februar er de øvrige kursusdage den 20. februar, den 27. februar, den 5. marts, den 12. marts, den 19. marts, den 26. marts og den 2. april.

Der er ingen undervisning den 13. februar på grund af vinterferie.

Kurset er gratis.

Tilmelding og kontakt

Konsulent Celine Deela
Tlf. 25 31 22 43
E-mail: laerattackle@helsingor.dk

Læs mere om pårørenderådgiveren

Lær at tackle hverdagen som pårørende

I denne pjece kan du læse om kurset "Lær at tackle hverdagen som pårørende".

Hent folderen

Center for Sundhed og Omsorg

Pårørenderådgiver Helle Pedersen
Sundtoldvej 2-4
3000 Helsingør
Tlf: 25 31 32 67
Send sikker mail