Klassisk rygestopkursus

Til dig, der gerne vil stoppe sammen med andre.

På det klassiske rygestopkursus får du værktøjer til at komme lettere igennem dit rygestop. På holdet vil der deltage 8-15 personer. I får hjælp af en uddannet rygestoprådgiver. Kurset strækker sig over 7 uger fordelt på 6 møder, som varer to timer. Der er tilskud til nikotinerstatning til kursister med forbrug på over 15 cigaretter om dagen. Alle Helsingør Kommunes rygestopkurser er gratis.

Indhold:

1.uge: Start, introduktion, motivation og helbred

2.uge: Forberedelse til selve rygestoppet. Rygestop aftales som regel på en dato mellem 2. og 3. mødegang.

3.uge: Hjælp til at håndtere risikosituationer og håndtering af tilbagefald

4.uge: Fastholdelse af rygestoppet og sundhed, fysisk aktivitet, stress

5.uge: Udfordringer, opbakning, skridt på vejen og forandringer

6.uge: På egen hånd; ingen fremmøde til kursus

7.uge: Hjælp til fremtiden, forebyggelse af tilbagefald, nikotin-nedtrapning, kost og vægt.

Praktiske oplysninger

Klassisk rygestop tilbydes online gennem Skype.

Kursus 1
Første kursusdag er mandag 11. maj 2020. Øvrige 5 kursusdage: 18. maj + 25. maj + 8. juni + 15. juni + 22. juni
Tid: 16.00 – 18.00
Rygestoprådgiver: Sophie Schaufuss

Kursus 2
Første kursusdag er torsdag 14. maj 2020. Øvrige 5 kursusdage: 28. maj + 4. juni + 11. juni + 18. juni + 25. juni
Tid: 17.00 – 19.00
Rygestoprådgiver: Sophie Schaufuss

Tilmelding til rygestop

Rygestop



Sådan håndterer vi dine oplysninger - Læs om Oplysningspligt

Hent folderen ”Vil du stoppe med at ryge? Gratis tilbud til dig der gerne vil være røgfri i 2020”

Hent plakaten med tider for rygestopkurser

Ønsker du yderligere information kan du kontakte rygestoprådgiver Sophie Schaufuss eller via telefon 25 31 26 17.

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. Corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus
stoplinien.dk

Til dig, der vil stoppe på egen hånd med gratis rådgivning

Stoplinien.dk er et rygestoptilbud i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. På stoplinien kan du få information om rygestop og kurser, og du kan få gratis rådgivning om rygestop fra en erfaren rygestoprådgiver. Du kan ringe på 80 31 31 31 eller sende en sms med ”rygestop” til 1231, så ringer stoplinien dig op.

Gå til stoplinien.dk
Til dig, der vil stoppe på egen hånd med hjælp fra en app

E-kvit er et digitalt tilbud til dig, der ønsker at have hjælpen lige ved hånden. Du henter den gratis E-kvit app til din smartphone. Fortæl programmet om din rygning, din motivation og dine vaner. Det gør du ved at oprette en profil. Derefter får du din egen stopplan, og du modtager skræddersyede og støttende beskeder via sms eller e-mail.

Gå til e-kvit.dk

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk