Kom og Kvit

Til dig, der vil sætte dit eget tempo for dit rygestop.

Bliv røgfri i dit eget tempo med et fleksibelt rygestopforløb. Der er otte forskellige temaer. Du bestemmer selv, hvor tit du vil komme. Møderne varer 1½ og foregår en gang om ugen med en rygestoprådgiver. Du kan starte, når det passer dig. Inden første mødegang har du en samtale med rygestoprådgiveren. Her fortæller du kort om dine udfordringer med rygestoppet. Der er tilskud til nikotinerstatning til kursister med forbrug på over 15 cigaretter om dagen.

Indhold

Tag styringen: Hvordan virker nikotin? Hvad betyder rygning for dig?

På toppen: Hvad sker der med kroppen?

Motiver dig selv: hvordan holder man rygetrangen fra livet?

Her og nu: Hvad ryger med røgen? Hvad får du i stedet?

Grib chancen: Hvad er vigtigt for dig? Hvordan vil du være?

Bevar styrken: Hold fast når det gælder. Kom godt igennem!

Opbakning: Hvad er god støtte? Hvad når andre ryger?

Nye Muligheder: Hvad vinder du? Nu og fremover?

Praktiske informationer

Kurset holdes fast hver tirsdag – med forbehold for et tilstrækkeligt antal tilmeldinger. Du kan starte en hvilken som helst tirsdag du ønsker -  blot du tilmelder dig til rygestoprådgiveren.

Kurset starter tirsdag den 14. januar 2020, og kører fortløbende 16 tirsdage (dog ikke i uge 7 og i uge 15).

Tidspunkt: tirsdage fra kl. 17.00-18.30.

Tilmeld dig

Rygestop



Sådan håndterer vi dine oplysninger - Læs om Oplysningspligt

Hent folderen ”Vil du stoppe med at ryge? Gratis tilbud til dig der gerne vil være røgfri i 2019”. 

Ønsker du yderligere information kan du kontakte rygestoprådgiver Sophie Schaufuss eller via telefon 25 31 26 17.

Kom og Kvit

Læs mere om Kom og Kvit-metoden.

Gå til Kom og Kvit
Xhale.dk

Xhale er rygestophjælp til unge, der ønsker at blive røgfri.

Gå til Xhale.dk
stoplinien.dk

Til dig, der vil stoppe på egen hånd med gratis rådgivning

Stoplinien.dk er et rygestoptilbud i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. På stoplinien kan du få information om rygestop og kurser, og du kan få gratis rådgivning om rygestop fra en erfaren rygestoprådgiver. Du kan ringe på 80 31 31 31 eller sende en sms med ”rygestop” til 1231, så ringer stoplinien dig op.

Gå til stoplinien.dk
Til dig, der vil stoppe på egen hånd med hjælp fra en app

E-kvit er et digitalt tilbud til dig, der ønsker at have hjælpen lige ved hånden. Du henter den gratis E-kvit app til din smartphone. Fortæl programmet om din rygning, din motivation og dine vaner. Det gør du ved at oprette en profil. Derefter får du din egen stopplan, og du modtager skræddersyede og støttende beskeder via sms eller e-mail.

Gå til e-kvit.dk

Center for Sundhed og Omsorg

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: so@helsingor.dk