Unge

Læs om tandpleje, tandbehandling og fritvalgs muligheder for unge i Helsingør Kommune.

Unge, der er holdt op i folkeskolen, fortsætter på samme tandklinik som hidtil, hvis ikke andet er aftalt.

Den kommunale tandpleje stopper ved 18 år. Vi opfordrer de unge til at opgive navn på den ønskede tandlæge, og vi viderebringer efter aftale gerne journaloplysninger og røntgenbilleder.

Den nye tandlæge informeres samtidig om, hvornår vi vurderer, det igen er passende at indkalde til undersøgelse.

Unge 16-17 årige kan frit vælge mellem:

  • Gratis tandpleje på én af Helsingør Kommunes tandklinikker. Vælger I tandpleje her i den kommunale tandpleje i Helsingør, vil tandplejen være gratis for jer. Barnet vil blive indkaldt på den klinik, I vælger.
  • Tandpleje i en anden kommune, hvis de har kapacitet til at tilbyde behandling. Vælger I en anden kommunes tandpleje, bliver barnet fremover indkaldt til den klinik I har valgt. NB I skal selv forud fra valget, indhente tilsagn om, at den valgte kommune har kapacitet til at barnet fremover kan gå hos dem.
    Hvis tandplejen er dyrere i den valgte kommune end i Helsingør, skal I selv betale forskellen.
  • Tandpleje hos en praktiserende tandlæge. Vælger I tandpleje hos praktiserende tandlæge, giver kommunen tilskud på 100% til 16-17 årige af udgifter til forebyggende og behandlende tandpleje i henhold til Børne og Ungdomstandpleje overenskomsten. Tilskud til ydelser der ikke er omfattet af ovennævnte overenskomst kræver forudgående godkendelse af kommunen før igangsættelse af behandlingen.
    Hvis I ønsker en anden eller dyrere behandling end den, kommunen kan godkende, kan I kun få tilskud, jf. ovenstående, til den behandling, kommunen har godkendt. Resten er egenbetaling.
    Evt. tilskud til tandregulering ydes kun i forhold til de udgifter, der ville være forbundet med behandling af tandstillingsfejlen på kommunens tandreguleringsklinik (lønninger, materialer etc.).
    Valget gælder det samlede tandplejetilbud. Dvs. at visitation for tandstillingsfejl, evt. behandling og kontrol efter tandreguleringsbehandling også skal foregå hos praktiserende tandlæge. Evt. igangværende tandreguleringsbehandling afbrydes, og aftalte tider aflyses. Hvis I ønsker en anden eller dyrere behandling, end den kommunen kan godkende, kan I kun få tilskud, jf. ovenstående, til den behandling, kommunen har godkendt. Resten er egenbetaling.
    Dvs. hvis I fx ønsker hyppigere undersøgelser en det af byrådets fastsatte interval, så er ekstra undersøgelser med 100% egenbetaling. Valget gælder det samlede tandplejetilbud (undersøgelser, behandling og tandregulering).

Uanset hvem I vælger som tandlæge, vil I få tandplejetilbud i henhold til loven om Børne- og Ungdomstandpleje. Hvis I vælger at benytte kommunal tandpleje i anden kommune eller hos praktiserende tandlæge, har byrådet vedtaget, at man ikke kan skifte igen, før der er gået 1 år efter det sidste behandlerskift.

Tandplejen for børn og unge

Klinikkernes Call Center

Telefon: 49 28 18 48

Telefontid:
Mandag, onsdag, torsdag, fredag kl. 08.00-15.00
Tirsdag kl. 08.00-17.00

 

Tandreguleringens Call Center
Telefon: 49 28 18 40

Telefontid:
Mandag kl. 08.00-16.00

Tirsdag kl. 08.00-17.00
Onsdag, torsdag, fredag kl. 08.00-15.00


Tandplejens administration

Telefon: 49 28 18 11

Sikker mail (Kan kun bruges af virksomheder)
Sikkerpost.tand@helsingor.dk