Helsingør Kommunes har besluttet, at udvide det nye sundhedshus med cirka 5.000 m2 således, at det samlede areal for det nye sundhedshus ved Prøvestenen bliver på ca. 19.200 m2.

Det betyder, at viften af sundhedstilbud til borgerne bliver endnu bredere. Ikke mindst skabes der mulighed for at tilbyde flere regionale behandlingstilbud, end det oprindeligt var planlangt. Men der bliver også plads til flere praktiserende læger, speciallæger og andre private sundhedsaktører i sundhedshuset.

Helsingør Sundhedshus er klar til indflytning i slutningen af januar 2023.

Helsingør Sundhedshus vil danne ramme om en bred vifte af kommunale sundhedstilbud til borgerne, eksempelvis genoptræningsfaciliteter og borgerstuer, der skal bruges til aflastning for de patienter, der er udskrevet fra et hospitalsforløb, men endnu ikke er helt klar til at komme hjem.

Derudover bliver der mulighed for at tilbyde regionale behandlingstilbud, ligesom praktiserende læger, speciallæger og andre private sundhedsaktører vil få plads i sundhedshuset.

Mere information

Vi vil løbende holde jer orienteret. Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Jan Krog Islin, tlf. 25 31 24 37 eller projektleder Rikke Tamborg Hegner, tlf. 25 31 20 68.

Vedrørende sundhedsfaglige tilbud i Helsingør Sundhedshus kontakt projektleder Hanne Vig Flyger, tlf. 25 31 27 58.

Se film: Det første spadestik (3:20)

Center for Økonomi og Ejendomme

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: oee@helsingor.dk