Ketchercenter

Det er politisk besluttet at samle tennis- og badminton sporten i Helsingør på Nordre Strandvej 14 i et nyt ketchercenter.

Efter endt udbud er det besluttet, at totalrådgiver Christensen & Co og hovedentreprenør Juul og Nielsen skal bistå Helsingør Kommune med opgaven.

Den eksisterende badmintonhal fra 1935 bevares, men omklædningsrummene renoveres. Tilbygningen fra 1953 fjernes.

Der skal opføres to nye tennishaller. Hver med en bane til tennissporten og tilhørende omklædningsfaciliteter.

De to sportsgrene knyttes sammen med en fælles samværsarena med foyer, klublokale, mødelokale m.m. Samværsarenaen kan bruges af alle, der kommer i ketchercenteret.

De udendørs tennisbaner bevares. P-pladser og øvrige udearealer opgraderes under hensyntagen til helhedsplanen for hele Sommarivaområdet.

Hele anlægget skal stå færdigt i sensommeren 2023. Herefter kan det tages i brug af tennis- og badmintonspillere på alle niveauer.

Ambition for ketchercenteret

Ambitionen for ketchercenteret er at underbygge Helsingør Kommunes vision 2030 nemlig at: - Styrke rammerne for at kultur- idræts- og foreningslivet kan udfolde sig og skabe grobund for fællesskaber.

Læs også nyhed om ketchercenteret

Center for Økonomi og Ejendomme

Stengade 59
3000 Helsingør
Telefon: 49 28 28 28
E-mail: oee@helsingor.dk