Bedre bundlinje med LED

Ved at bruge beregneren får du en totaløkonomisk beregning af en udskiftning af dine nuværende lyskilder til LED.

Belysning udgør i gennemsnit 50 % af elforbruget i detailbranchen. LED er den mest energivenlige og fremtidssikrede belysningskilde på markedet. Skifter I jeres lyskilder til LED, kan der derfor være mange penge at spare.

Energistyrelsen fokuserer lige nu på at hjælpe detailbranchen til at finde ud af, hvor meget I kan styrke jeres bundlinje ved at skifte til LED. Find din potentielle besparelse - så indgår tallet i den samlede indsats for bedre bundlinjer.

Se, hvad du kan spare ved at skifte dine lyskilder til LED. Find dine nuværende lyskilder, og indsæt dem i beregneren nedenfor. Så får du din potentielle besparelse ved at skifte til LED.

Link til beregneren

Om beregneren

Ved at bruge beregneren får du en totaløkonomisk beregning af en udskiftning af dine nuværende lyskilder til LED. Du får dermed det fulde billede af din reelle besparelse i modsætning til en simpel tilbagebetalingstid, som kun angiver, hvor lang tid der går, før besparelsen har indtjent din investering ved at skifte til LED.

Beregningen giver dig din totale besparelse over 7 år, da dette svarer til den gennemsnitlige minimumslevetid for LED i butikker. Når du får dit resultat, har du mulighed for at se din besparelse fra år 1 til år 10 efter din udskiftning til LED.