Har vi en helt skæv opfattelse af kompetencer og behov for uddannelse?

Hver anden ufaglært føler intet behov for mere uddannelse

Hver anden ufaglærte mener ikke, at de har brug for yderligere uddannelse, og 80 pct. af danskere på tværs af uddannelsesniveau frygter ikke for at miste deres job som følge af, at deres faglige kvalifikationer ikke længere kan følge med arbejdsmarkedets krav. Det viser en ny analyse udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af regeringen forud for de kommende trepartsforhandlinger  hvor voksen, efter- og videreuddannelse er på bordet.

Analysen bygger bl.a. på interviews med 1.500 danskere i arbejdsstyrken, som analysehuset Epinion har foretaget.

Halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen har ikke været i efteruddannelse i 2016, og ifølge undervisningsminister Merete Riisager (LA) er det »et strukturelt problem«.

Per Christensen, formand for landets største fagforening, 3F, der har mange ufaglærte medlemmer, mener, at forklaringen på analysen især er, at mange ikke kan se, hvordan trends som globalisering og digitalisering påvirker deres job, så længe chefen er tilfreds.

»I det perspektiv er det ikke spørgsmål om, hvorvidt man forstår udfordringen. Det handler mere om, at det kan være svært at se, hvad det er for et uddannelsesbehov, man har,« udtaler han til Finans.

Læs mere på Den Offentlige.dk