Helsingør på top 10 over største turistkommuner.

VisitDenmark har netop offentliggjort nye tal for turismen i Danmark. Helsingør er i top 10 med en turismeomsætning på 1,65 mia. kr.

"Helsingør kommune er i VisitDenmarks årlige rapport om turismens økonomiske betydning i Danmark nu på tiendepladsen over de største turismekommuner med 1,65 mia. kr. i omsætning årligt. Det betyder, at vi i Helsingør kommune kan sammenligne os med en sværdvægter som fx Odense Kommune, der har en turismeomsætning på 1,7 mia. kr. Det flotte resultat er bl.a. en konsekvens af, at Helsingør Kommune er én af de kommuner, der har haft den største procentvise stigning i antallet af overnatninger siden 2008.

De nordsjællandske kommuners fælles turistorganisation VisitNordsjælland følger de kommende dage op med en spritny rapport for turismens økonomiske betydning i Nordsjælland, hvor det ikke kun er på indtjeningen Helsingør er steget. Også beskæftigelsen og antallet af overnatninger er på sit højeste niveau nogensinde."

Tallene er præsenteret i dynamiske grafer og tabeller på VisitDenmarks hjemmeside, hvor man kan søge tal frem fra sit eget område – og sammenligne tal på tværs af kommune- og regions grænser.

Læs mere VisitDenmarks hjemmeside