Iværksætteri blomstrer på Danstruplund

10 mindre virksomheder har i etableret sig i de smukke, landlige omgivelser på Danstruplund i Carli Gry´s tidligere hovedsæde.

Ejerne Annette og Peter Svendsen har indrettet helt nye kontorlokaler på Danstruplund, som nu danner rammen for en mangfoldighed af forskellige virksomheder. Og netop mangfoldighed og lyst til at indgå i et fællesskab er nøgleord for det nyeste kontorhotel i Helsingør Kommune.

På billedet er nogle af virksomhedsejerne samlet efter et fælles arrangement, hvor iværksætterkonsulent Susanne Krogh Petersen og erhvervskonsulent Birgit Johns Nielsen fortalte om de mange aktiviteter for iværksættere, som Helsingør Kommune tilbyder. 

Udvikling af hjemmesider, salg af kashmirprodukter, produktion af naturkosmetik, design af briller fremstillet ved 3-D print, et yogacenter, udvikling af genoptrænings- teknologi til neurologiske afdelinger, salg af massagebrikse, salg og udvikling af anti-drone-systemer og udvikling af fejlfindings systemer til kabler er nogle af de mange brancher, der har slået sig ned på Danstruplund.

Læs mere om Danstruplund

Kommunens tilbud til iværksættere