Lagoni Kaffebar har vækstplaner.

Efter godt to år på Simon Spies Plads i Helsingør fik Lagoni Kaffebar en søster-café i Lyngby.

Michael Lagoni, indehaver af den meget besøgte café på Simon Spies Plads i Helsingør, har vækstplaner.  Lagoni åbnede café i Ilva i Lyngby i juli måned, og der er andre spændende projekter i støbeskeen i Helsingør by. 

Caféen i Helsingør fungerer som ramme for flere erhvervsnetværk i byen, og Lagoni har desuden tre rullende kaffevogne, der kører ud til diverse arrangementer både lokalt og andre steder i landet.

- ”Jeg kom i dialog med Ilva, som Jysk´s ejer og stifter Lars Larsen, nu har købt gennem det sociale medie Linked-In. Ilvas konceptchef søgte en café, som kunne tænke sig et samarbejde med Ilva i Lyngby.

Jeg skrev, og efter 14 dage fik jeg et venligt svar tilbage og blev indkaldt til et møde med konceptchefen. Efter Ilva-folkene havde været heroppe i Helsingør en tur for at se på min kaffebar, indretning, råvarer og det hele, var de solgt på ideen”, fortæller Michael Lagoni.