Præsentation af mentor Ejvind Nyholm Nielsen

Mentor i Helsingør Kommunes mentornetværk for iværksættere

Mentorordningen er en mulighed for iværksættervirksomheder for at få hjælp til udvikling af deres virksomhed.

Som en del af mentor-netværks ordningen vil Ejvind bidrage med sin brede erfaringer. Ejvind har i over tyve år arbejdet med forretningsudvikling b.la. for Siemens A/S. De seneste fjorten år har han været adm. direktør for Acoplastic, som er placeret i Helsingør Kommune. Acoplastic producer teflon komponenter.

Som mentor tilser Ejvind iværksættere med bæredygtige og nye innovative forretningsideer, som holder produktionen i Danmark – og helst i Helsingør Kommune - hvis det kan lade sig gøre. Iflg. Ejvind bør man satse mere på at udvikle kompetencer, der differentierer sig fra markedsudbuddet, fx indenfor et niche-område. 

Hjælp er vejen frem

Selv for en garvet og succesfuld leder som Ejvind er det vigtigt at vedstå, at hjælp og vejledning er nødvendigt.  Han ved selv, hvad det vil sige at være så fokuseret på en virksomhedsidé, at man glemmer de eksterne udfordringer. Om det siger Ejvind: " Det gør mange ting lettere at have én ved sin side, der har erfaring, som man kan trække på". Han fortsætter: " Der er en fejl at tro, at man kan gøre det hele selv. Det er en succeskriterie at have hjælp og rådgivning, og det bør derfor prioriteres".