Retnemt.dk vil sikre vækst med ny svensk ejer

Måltidskasseselskabet Retnemt.dk vil med Linas Matkasse snuppe en større del af den vækst, som markedet for onlinelevering af måltidskasser.

Den danske måltidskasseløsning, som i september fik svenske Linas Matkasse i ejerkredsen, oplever stor fremgang, og direktøren vurderer, at det danske marked stadig rummer et kæmpe potentiale.

Retnemt.dk blev stiftet i 2006 og leverer madplaner og måltidskasser til forbrugere landet rundt på nær øer, som ikke er brofaste. Klaus Toft Nørgaard fortæller, at selskabet leverer 35-40.000 kuverter om ugen. I både Norge og Sverige er måltidskassemarkedet ifølge Retnemt.dk-stifteren målt i værdi større end hele dagligvaremarkedet online. Eksempelvis leverer Linas Matkasse mere end 800.000 portioner mad ugentligt.

Klaus Toft Nørgaard kan ikke se noget stå i vejen for, at madkassemarkedet skal kunne vokse markant herhjemme. "Det almindelige online-dagligvaremarked udgør én til to mia. kr. i 2015-tal. Det gør måltidskasserne bestemt ikke. Der taler vi klart om et mindre tal. Men sådan behøver det ikke at være. Vi vurderer, at markedet i hvert fald kan blive ligeså stort, som dagligvare er online," siger han.

Vækstplanerne hos Retnemt.dk udmønter sig aktuelt i nye arbejdspladser. I december blev der ansat 6 ekstra medarbejdere, og man er nu i gang med at besætte 5 administrative stillinger. Endvidere har man netop overtaget endnu en produktionshal, som har udvidet virksomhedens produktionskapacitet betragteligt.

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus