Sundhedsteknologi: Danmark går glip af stort potentiale

Fremtidens sundhedssektor kræver nye løsninger og teknologier

Vi skal gøre tingene smartere, mere effektivt og være endnu bedre til at samarbejde på tværs. Der er stort potentiale i at forske og udvikle nye sundhedsteknologiske løsninger på de udfordringer, som efterspørges ikke bare i Danmark, men i de fleste vestlige lande. 

Højteknologiske løsninger til sundhedssektoren er et af de områder, som Danmark er i front med. Alligevel går vi glip af et meget stort potentiale, fordi vi ikke investerer målrettet i det felt, hvor sundhed krydser teknologi.

På konferencen fredag den 19. maj på Christiansborg, som var arrangeret af DI, DTU og KU, præsenterede overlæger, professorer og virksomheder konkrete eksempler på excellente samarbejder mellem erhvervsliv og sundhedssektoren. 

I Helsingør Kommune vil vi gerne samarbejde med virksomheder omkring nye sundhedsteknologiske løsninger.