19 gazellevirksomheder i Helsingør Kommune i 2018

Ligesom i 2017 kan Helsingør Kommune i år sige tillykke til 19 gazellevirksomheder på tværs af brancher.

19 virksomheder i Helsingør Kommune er i år kåret som gazellevirksomheder. Det betyder, at de i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og at de samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Det er Dagbladet Børsen, som hvert år kårer de danske gazellevirksomheder.

Helsingør Kommune havde også 19 gazellevirksomheder i både 2016 og 2017. I 2015 var der ti gazellevirksomheder i kommunen.

Gazeller for fjerde gang

En af de virksomheder, der er kåret som gazelle for fjerde gang, er Borderstone A/S fra Hornbæk. Her siger ejer Michael Lindegaard:

- Vi er stolte og glade for, at vi er blevet gazeller fra fjerde gang. Det viser jo, at det går den rigtige vej for os, og at vi holder kadencen.

Borderstone er kåret til gazellevirksomhed i 2014, 2016, 2017 og 2018. Virksomheden er Sjællands største stenskæreri og udskærer plader i fx marmor og granit til bordplader, badeværelser, facader og meget mere. Borderstone har 22 ansatte.

I maj i år besøgte borgmester Benedikte Kiær Borderstone og fik en snak med Michael Lindegaard (fotoet).

På Helsingør Kommunes nytårskur for erhvervslivet torsdag den 17. januar 2019 vil borgmesteren ønske tillykke til alle årets 19 gazellevirksomheder.

De virksomheder, der er kåret i Helsingør Kommune, er:

Nøraa Enterprise A/S - kåret 4 gange
Borderstone A/S - kåret 4 gange
Krankompagniet ApS - kåret 3 gange
S-Rain Control A/S - kåret 2 gange
RetNemt.dk ApS - kåret 1 gang
Strandvejsristeriet ApS kåret 1 gang
Sport Nordsjælland ApS kåret 1 gang
Per Lauersen Electric ApS kåret 1 gang
Madhuset SUBSTANS ApS kåret 1 gang
ABC-CLEAN ApS kåret 1 gang
Alcatraz Hegn & Rundtræ ApS kåret 1 gang
Divisys ApS kåret 1 gang
ZP Group ApS kåret 1 gang
Smederupgaard VVS ApS kåret 1 gang
Flow House Rengøring ApS kåret 1 gang
Neo Noir ApS kåret 1 gang
POS Partner Nordic ApS kåret 1 gang
Noah Projets And Logistics A/S kåret 1 gang
Nordisk Energirådgivning ApS kåret 1 gang