Hør om Acoplastics turn-around

På SMV-mødet den 27. november 2018 kan du bl.a. møde direktør Ejvind Nyholm Nielsen fra den lokale virksomhed, Acoplastic.

Skal virksomheden udvikles eller afvikles?

Det var bestyrelsens opgave til Ejvind Nyholm Nielsen, da han som ny direktør kom til Acoplastic. Her skulle han forsøge at skabe værdi ud af den gamle maskinfabrik.

Missionen lykkedes, virksomheden blev videreudviklet, og i dag sælger Acoplastic sine maskinkomponenter til industri over hele verden.

Mød Ejvind Nyholm Nielsen fra Acoplastic A/S til mødet 'Skalering, der virker' på Kulturværftet i Helsingør den 27. november 2018.

- Jeg var alvorligt i tvivl, om det kunne fortsætte. Jeg var ny direktør for en traditionel maskinfabrik. Havde vi overhovedet en eksistensberettigelse? siger Ejvind Nyholm Nielsen.

Han fortsætter:

- Men jeg fandt ud af, at vi faktisk kan lave noget unikt, som kunder gerne vil betale mange penge for. Så vi vendte hver en sten og gik hele forretningen igennem. Da finanskrisen kom, tabte vi ikke pusten – og nu står vi her i dag og har tilmed opkøbt en række andre virksomheder.

Læs mere om mødet og tilmeld dig her