Mange kvindelige iværksættere hørte om Mors Business

60 kvinder lyttede til Christine Gouschault, som gav gode råd om at få virksomhed og familieliv til at gå op i en højere enhed.

60 kvindelige iværksættere var torsdag den 1. februar samlet i Toldkammeret for at høre Christine Gouschault fra Mors Business fortælle om at være kvindelig iværksætter og kombinere sin forretning og et familieliv med fire børn. Og drømme og ambitioner stod i kø ved foredraget, som Helsingør Kommune var vært for.

- Hidtil er iværksætteri mest foregået på mændenes præmisser med at knokle og fravælge familien, mens man bygger virksomheden op, siger Christine Gouschault.

Hun peger på, at en overvejende del af de danske iværksættere, der etablerer egen virksomhed, er mænd. Det vil hun gerne forsøge at lave om på ved at fortælle, hvordan hun selv har fået sin hverdag med virksomhed og små børn til at gå op i en højere enhed.

Og tilhørerne var meget glade for hendes råd.

Se video fra mødet