Mere udeservering skal skabe endnu mere liv på Axeltorv

Det er nu, du skal slå til, hvis du vil have del i udeserveringen på Axeltorv de kommende somre.

Helsingør skal være en levende by med en bymidte, som summer af liv, og det indebærer bl.a., at der sidder masser af mennesker på Axeltorv og spiser, drikker og hygger sig.

P.t er der mulighed for at få fingre i ledige arealer til udeservering på Axeltorv. Du kan se på kortet herunder, hvilke arealer det drejer sig om:

Område 2 og 3 på kortet er udlejet, men område 1, 4 og 5 udbydes nu til leje.

Læs meget mere om pris og betingelser for at leje arealerne her

Udeserveringen på Axeltorv er en vigtig brik i arbejdet med at gøre Helsingør til en levende by. En anden vigtig brik er at skabe sammenhæng mellem torvet og gågaden, så Helsingør fremstår som én samlet by.

TV2-Lorry har været på besøg i Helsingør for at tale med folk om deres tanker og visioner for torvet. I indslaget er der interviews med formand for By-, Plan- og Miljøudvalget, Christian Holm Donatzky, og direktør i VisitNordsjælland, Annette Sørensen:

Se TV2-Lorry indslaget

 

Og for at vende tilbage til de tre ledige arealer på Axeltorv. De skal lejes ud hurtigst muligt, så der bliver udeservering på Axeltorv i den kommende sommerperiode. Så tøv endelig ikke med at byde ind.

Lejen løber frem til sæsonen 2020, og prisen pr. areal er fastsat til 49.050 kr. pr. sæson, der løber fra 1. april til 31. oktober.