Se værker fra krydsfeltet mellem kunst, design og teknologi

På fredag den 18. maj inviterer Catch til fernisering på en udstilling i forbindelse med årets Click Festival.

Catch inviterer til fernisering på årets Catch udstilling Ubiquitous Futures på Click Festival den 18. maj kl. 16-18.

Udstillingen viser værker fra undervisningssamarbejder med IT Universitetet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Kunstakademiets Designskole. Derudover vises værker kurateret ud fra en åben proces.

Alle værker befinder sig i spændingsfeltet mellem kunst, design og teknologi. Derudover er de udstillede projekter både kunstværker og prototyper, dvs. de har en innovativ dimension, som fortsat udvikles.

Alle udstillede projekter har bud på, hvordan teknologi og kunst kan forme vores fremtid, deraf titlen Ubiquitous Futures.

Vi glæder os til at se jer 18. maj kl. 16-18 i Krydsfeltet og Hal 16 i Helsingør. 

Se mere og tilmeld dig på Facebook