Udbud af vinterhåndruter i Helsingør og Fredensborg kommuner

Nordsjællands Park og Vej, som er et § 60-selskab oprettet af Helsingør og Fredensborg kommuner, udbyder vinterhåndruterne i de to kommuner.

Nordsjællands Park og Vej, som er et § 60-selskab oprettet af Helsingør og Fredensborg kommuner, udbyder vinterhåndruterne i de to kommuner. Vinterhåndruterne er den del af vintertjenesten, der udføres med håndredskaber og fejemaskine suppleret med mindre traktorer.

Udbuddet omfatter en ikke eksklusiv rammeaftale med 18 delaftaler, som hver repræsenterer en rute. Af de 18 vinterhåndruter er 7 ruter beliggende i Helsingør Kommune, og 11 ruter er beliggende i Fredensborg Kommune.

Arbejdet omfatter glatførebekæmpelse og snerydning, hvorfor det er helt afgørende, at arbejdet iværksættes med kort varsel. Bemærk derfor, at leverandøren skal påbegynde ruten, som udgår fra saltdepotet senest 45 minutter efter, at leverandøren har modtaget det telefoniske udkald fra ordregiver.

Det er muligt at byde på én, flere eller alle delaftaler.

Kontraktperiode:

15. oktober 2018 – 15. maj 2020.

Udbudstype:

Offentligt udbud efter Udbudslovens afsnit II.

Tildelingskriterier:

Tildelingskriteriet for de udbudte delaftaler er ’pris’.

Tilbudsfrist:

11. september 2018 kl. 10:00.

Frist for spørgsmål:

30. august 2018 kl. 14:00.