10.000 kr. på højkant til ungt iværksættertalent

Vi uddeler igen Hamlets Talentpris til et ungt iværksættertalent under 30 år - du kan indstille kandidater frem til den 12. december 2019.

Helsingør Kommune støtter og prioriterer unge iværksættertalenter. Derfor gentager vi sidste års succes med Hamlets Talentpris til en ung iværksætter. Så har du startet din egen virksomhed, er du max 30 år, og er du bosat og/eller er din virksomhed beliggende i Helsingør Kommune? Så har du chancen for at vinde 10.000 kr.

Du kan både nominere dig selv eller et talent, du kender.

Send en mail til Malene Friis, mho12@helsingor.dk med en kort forklaring på indstillingen, kontaktinfo og et billede af dig selv eller det unge talent. Deadline for indstillinger er den 12. december 2019.

Skriv til Malene Friis

Hamlets Talentpris overrækkes på Helsingør Kommunes nytårskur for erhvervslivet den 7. januar 2020 kl. 17.00-19.00.

Ændringer pga. Corona-virus
Vær opmærksom på, at dele af Helsingør Kommune ikke har normal drift pga. Corona-virus.
Ændringer pga. Corona-virus