Bliv udstiller på årets aktivitetsmesse

Har du et produkt, som henvender sig til målgruppen 60+? Så har du mulighed for at udstille på kommunens årlige aktivitetsmesse i Helsingør Hallen.

Mandag den 7. oktober afholder Helsingør Kommune sin årlige aktivitetsmesse for målgruppen 60+. I den forbindelse har du som mindre erhvervsdrivende i lokalområdet mulighed for at booke en stand, hvis du vil udstille dine produkter.

Det kan fx være IT-redskaber, fodpleje, wellness, tøj, fodtøj, hjælpemidler, fornøjelser, oplevelser, briller, høreapparater, bevægelsestilbud eller lignende.

Aktivitetsmessen er traditionelt en udstilling bestående af frivillige sociale aktivitetstilbud, som foreningerne selv står for at fremvise. De mange foreningers tilbud retter sig især mod de over 60-årige.

Messen finder sted den 7. oktober kl. 12.30-16 i Helsingør Hallen på Gl. Hellebækvej.

Kontakt os

Der er stadig enkelte ledige stande for udstillere, og hvis du er interesseret i at booke én af dem - eller høre nærmere om mulighederne - kan du kontakte kommunens frivilligkoordinator, Hanne Andersen, på han41@helsingor.dk eller tlf. 49 28 29 29 - senest den 3. september 2019.

Skriv til Hanne Andersen