Fremtidens mobilnetværk rulles ud i Helsingør

TDC forbedrer den mobile infrastruktur i Helsingør markant sammen med den svenske virksomhed, Ericsson. Det kommer borgere og virksomheder til gavn.

TDC forbedrer nu den mobile infrastruktur i Helsingør markant sammen med den svenske virksomhed, Ericsson. Målet er at skabe et Digitalt Danmark med det bedste landsdækkende mobilnetværk, og derfor udbygges mobilnetværket med forberedelse til 5G-nettet i hele Helsingør.

- Bedre mobilforbindelser i Helsingør Kommune er til glæde både i arbejdsliv og fritid. Fx for de erhvervsdrivende og for de sundhedsprofessionelle, der kommer i folks hjem, er det et must i dag at kunne komme på nettet med ordentlig forbindelse. Det giver den bedste løsning af opgaverne. Og i vores private hjem ved vi jo også udmærket, hvad det betyder med en ordentlig forbindelse – man kan bare spørge sine børn. Derfor glæder det mig rigtig meget, at fremtidens mobilnetværk nu rulles ud i Helsingør Kommune, siger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune.

- I Helsingør vil man på TDC’s mobilnetværk opleve markante forbedringer i forbindelserne. Og det bringer nye muligheder. 5G vil skabe fundamentet for digitale fremskridt, og TDC vil levere et mobilt netværk, som er skabt til en fremtid, hvor flere og flere ting og maskiner bliver koblet på internettet, siger Andreas Pfisterer, CEO i TDC NetCo.

Nettet skal være med til at sikre optimale, digitale udfoldelsesmuligheder for Helsingørs mange virksomheder. Der er store gevinster at hente i erhvervslivet ved fortsat digitalisering og 5G-implementering, og derfor er der stor værdi i at udbygge mobilnetværket med 5G allerede nu.

Store krav til netværk

Dataforbruget stiger cirka med 40 pct. om året, og det stiller store krav til netværket. 

- Desværre betyder mobilopgraderingerne også, at man vil kunne opleve enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. TDC forventer, at andre mobilmaster i området tager over, så vores kunder forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt. Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre, siger Andreas Pfisterer.

Implementeringen af 5G vil ske gradvis, og først fra udgangen af 2020 ventes de fleste mobiltelefoner at kunne understøtte 5G.

TDC forventer derfor først at tænde for 5G-netværktet i slutningen af 2020.