Iværksætterintro - fra idé til forretning

Onsdag den 8. januar 2020 fra kl. 12.30 til 16 er der intro til livet som iværksætter - det er på Kulturværftet.

Er det første gang, du starter egen virksomhed? Så kom til Iværksætterintro.

Her får du en all-round intro til alt det, du skal have styr på som nyslået selvstændig, og du kan få rådgivning om revision, forretningsudvikling og markedsføring.

På cirka tre en halv time kommer vi rundt om, hvordan du går fra god idé til god forretningsidé. Du får masser af viden om, hvordan du udvikler din idé - og om virksomhedsformer, skat, moms, hvordan du finder dine første kunder og hvem, der kan hjælpe dig videre.