Juridiske problemstillinger i den daglige drift

Få indblik i juridiske problemstillinger, du kan møde som iværksætter – det er den 20. juni kl. 16.30-19.30 på Biblioteket Kulturværftet.

Kom til workshop på Biblioteket Kulturværftet og få indblik i en række juridiske problemstillinger, du kan møde som iværksætter.

Workshoppen gennemgår juridiske områder, du som iværksætter støder på, når virksomheden er etableret og i drift. Målet er at forbedre din evne til at håndtere eventuelle juridiske problemer relateret til driften af din virksomhed.

Workshoppen kommer rundt om:

• Immaterialret (varemærker, ophavsret, designret)
• Markedsføringsret
• Udvalgte kontraktretlige fokuspunkter
• Persondata
• Leje- og leasing
• Overordnet ansættelsesret

Basisviden om juridiske emner

Du får basisviden om juridiske emner ift. at starte og drive virksomhed i Danmark - og en række værktøjer, som klæder dig på til at træffe bedre beslutninger i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed.

Workshoppen er relevant for nuværende og kommende iværksættere.

Underviser er advokat Morten Mark Østergaard, partner i BuusMark Advokatfirma I/S. Han har flere års erfaring med rådgivning af både startups og større etablerede virksomheder.

Tid og sted:

Torsdag den 20. juni 2019 kl. 16.30-19.30
Biblioteket Kulturværftet, Allégade 2, Helsingør.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig her