Se hvad der kommer i udbud i 2019

Til udbudsmødet i april i år blev der præsenteret en liste over 2019-udbud.

Affaldshåndtering, solafskærmning, ventilationsservice og flytteservice. Det er nogle af de opgaver, som Helsingør Kommune sender i udbud i løbet af 2019.

I alt vil 25 forskellige serviceopgaver blive udbudt, inden året er omme.

- Kommunen udbyder i 2019 rigtig mange opgaver. Nogle i fællesskab med andre kommuner og nogle alene. Vi stræber mod, at vores hjemmeside holdes ajour, så alle kan følge med i de kommende opgaver – og der linkes til de øvrige platforme, hvor vores udbud annonceres, eksempelvis leverandørlister og fælleskommunale udbud, siger Frederik Dahl-Hansen, leder af Udbud og Indkøb.

På kommunens hjemmeside kan du se listen over planlagte udbud i Helsingør Kommune, som konkurrenceudsættes i henhold til kommunens indkøbspolitik og lovgivningen.

Se listen her

Frederik Dahl-Hansen understreger, at det også er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, så man får besked, hver gang en ny opgave går i udbud:

- Vi vil gerne sikre, at alle, der ønsker det, får besked om vores udbud. Mange virksomheder i Helsingør Kommune er allerede tilmeldt listen og får besked, når et nyt udbud annonceres. Men vi vil gerne have endnu flere med, siger han.

Tilmeld dig nyhedsbrev om udbud her