Video: Besøg hos nominerede til pris

Hotel Marienlyst, Helsingør Vandrerhjem og Silvan Helsingør fortæller, hvorfor det er helt naturligt for dem at tage et særligt socialt ansvar.

Hele 16 virksomheder i Helsingør Kommune var indstillet, da kommunen i år uddelte sin sociale beskæftigelsespris til en virksomhed, som tager et særligt socialt ansvar.

Af de 16 blev tre nomineret til prisen: Silvan, Hotel Marienlyst og Helsingør Vandrerhjem.

Et kamerahold var på pletten, da de tre virksomheder fik beskeden om, at de var indstillet til prisen.

Se med i videoen her

I videoen fortæller virksomhederne bl.a., hvorfor det er naturligt for dem at tage et særligt socialt ansvar.

- Vi har den holdning, at alle skal have en chance. Vi har behov for mange typer af mennesker, og vi kan bruge langt de fleste, siger Jens Krogh, varehuschef i Silvan.

På Hotel Marienlyst siger administrerende direktør, Michael Lauritsen:

- Det forpligter, når man som vi har musklerne til at gøre en forskel. Vi kan hjælpe folk, som ikke helt har ramt det danske arbejdsmarked endnu. Og jeg vil gerne takke alle de medarbejdere, som bakker op om det. 

På Helsingør Vandrerhjem siger leder Nicolai Stubtoft:

- Vi favner bredt. Alle kan bruges. Det er naturligt at hjælpe så meget, vi kan.

Silvan vandt den sociale beskæftigelsespris 2018, som blev uddelt, da Helsingør Kommune holdt nytårskur for erhvervslivet.

Læs artiklen: Silvan fik den sociale beskæftigelsespris