Workshop: Salg til udlandet

Kom til gratis workshop onsdag den 4. december fra kl. 16.30 til 18.30 - det handler om muligheder og faldgruber, når du vil opdyrke markeder i udlandet.

Hvordan griber du salg til udlandet an? Hvor starter du, hvad skal du overveje, og hvornår er du klar?

Denne workshop handler om muligheder og faldgruber for virksomheder, som ønsker at starte eksport op. Du får en introduktion til, hvad der findes af muligheder i det offentlige system, og hvordan du selv kan orientere dig på nye markeder.

Underviser

Underviser er Charlotte Nytoft, som har mere end 25 års erfaring med international forretningsudvikling med fokus på Tyskland og USA. Efter 10 år i USA er Charlotte Nytoft tilbage i Danmark, hvor hun arbejder med danske virksomheder, der ønsker international succes.


Tid og sted

Onsdag den 4. december kl. 16.30-18.30
Kulturværftet, Krydsfeltet
Allégade 2, 3000 Helsingør

Workshoppen er gratis, men tilmelding er nødvendig til onestop@helsingor.dk

Tilmeld dig workshoppen