Helsingør Kommune giver virksomheder opmærksomhedsopkald

Er der noget, vi kan hjælpe med fremover, vil være et af spørgsmålene fra kommunens virksomhedskonsulenter.

Jobcenter Helsingør og One Stop Erhverv interesserer sig for det lokale erhvervsliv

Derfor vil jobcentret i et samarbejde med One Stop Erhverv kontakte et bredt udvalg af lokale virksomheder i næste uge, i alt ca 700 virksomheder.

Og denne gang ikke for at sælge noget, men udelukkende for at tage temperaturen på virksomhederne.  Hvordan går det pt, hvordan ser fremtiden ud, og er der noget, vi kan hjælpe jer med, vil være nogle af spørgsmålene, som virksomhederne kan opleve.

Jobcentret ønsker på denne måde at komme tættere på det lokale erhvervsliv og styrke det allerede gode samarbejde.

Kontakt virksomhedskonsulent Henrik Weiss på tlf 49 28 37 11 eller e-mail hwe25@helsingor.dk, hvis din virksomhed vil vide mere om initiativet.

Skriv til Henrik Weiss